Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Mellemøstlig mad

Fladbrød med squashfrikadeller og tzatziki

Udgivet: 13. mar 2024 · Opdateret: 2. apr 2024

Disse fladbrød med fyld af grøntsager, squashfrikadeller og tzatziki smager vanvittig godt! Grøntsagerne kan sagtens varieres lidt efter hvad du lige har i køleskabet.

Fladbrød med squashfrikadeller og tzatziki ()

Min opskrift på vegetariske squashfrikadeller er virkelig populær, og det er med god grund, for de smager bare SÅ godt!

Her har jeg brugt de lækre vegetarfrikadeller som fyld i lækre fladbrød sammen med tzatziki og grøntsager. Nogle af grøntsagerne har jeg valgt at grille, og andre har jeg brugt rå. Kombinationen af de to giver en rigtig god smag og tekstur til retten.

piskeris Grullo

Fladbrød med squashfrikadeller og tzatziki

5 fra 1 stemme
Justér antalJustér antal: 4 personer
Holdbarhed: 2 dage
Fryseegnet: Nej
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 1 time t 20 minutter min
Samlet tid 1 time t 50 minutter min
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

Squashfrikadeller

  • 500 g squash
  • (reklamelink)groft salt
  • 1 løg, hakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 2 æg
  • 1 dl (reklamelink)havregryn
  • 1,5 dl (reklamelink)rasp
  • 2 spsk. hytteost
  • 25 g parmesan el. lign., fintrevet
  • peber
  • olie/smør til stegning

Fladbrød

  • ½ dl vand
  • 2 tsk. sukker
  • 25 g gær
  • 2 dl mælk
  • 200 g græsk yoghurt 10 %
  • ½ dl olie
  • 550 g (reklamelink)hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • olie, til stegning

Tzatziki

  • 2 agurker
  • 500 g græsk yoghurt 10 %
  • 3 fed hvidløg presset
  • 1 spsk. (reklamelink)olivenolie
  • ½ spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt

Derudover

  • 250 g cherrytomater
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 1 peberfrugt
  • babyspinat/salat

Sådan gør du
 

Squashfrikadeller

  • Riv squashen på den grove side af rivejernet.
  • Læg den groftrevne squash i en skål og drys med rigeligt salt og bland rundt.
  • Lad det stå og trække i 10-15 minutter. Det er for at trække væske ud af squashen.
  • Imens kan du blande de andre ingredienser i en skål.
  • Hæld squashen i en sigte og skyl den let, så noget at saltet bliver skyllet af. Pres den mod sigten for at få det meste af væsken ud.
  • Bland nu squashen med resten af ingredienserne. Smag gerne lige på farsen om den mangler salt - det kommer helt an på hvor meget du har fået skyllet af squashen.
  • Opvarm en pande med olie - du skal ikke være for fedtet med olien.
  • Form nu frikadeller af farsen med en spiseske. Jeg bruger cirka 1 spiseske pr. squashfrikadelle.
  • Lad dem stege ved middel varme til de er fine gyldne med lidt stegeskorpe på begge sider.

Dej til fladbrød

  • Lun vandet så det er lunkent.
  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker.
  • Lun mælken.
  • Tilsæt den lune mælk, yoghurt, olie, presset eller finthakket hvidløg, hvedemel og salt. Bland det sammen og ælt dejen. Enten på røremaskine eller med en elpisker med dejkroge. Ælt dejen i 5-10 minutter. Dejen skal være blank og elastisk.
  • Hæld dejen i en skål med lidt olie i, dæk skålen til og lad dejen hæve ved stuetemperatur i cirka 1 time.

Bagning af fladbrød

  • Fordel lidt hvedemel på køkkenbordet og hæld dejen ud på bordet.
  • Del dejen i 10 stykker.
  • Form hvert stykke til flade brød. Cirka 20-25 cm lange og 0,3 mm i tykkelsen. Når de kommer på panden trækker de sig sammen og bliver tykkere.
  • Opvarm en pande ved høj varme. Tilsæt cirka ½-1 tsk olie og kom et brød på panden. Når det er boblet godt op vender du brødet om og bag det færdigt på den anden side. Afhængig af hvor varm dine pande er så er det omkring 1 minut på hver side. Måske endda mindre.
  • Læg det færdigbagte brød i et rent viskestykke og luk det omkring brødet så det bliver holdt varmt.
  • Gør præcis det samme med resten af brødene.

Tzatziki

  • Skyl agurkerne og halver dem. Med en ske fjernes den bløde midte.
  • Riv agurken på den grove side af rivejernet.
  • Klem så meget saft ud af agurkerne som muligt - læg dem evt. i en si og hæld salt over og lad dem stå og dryppe af.
  • Bland nu alle ingredienserne sammen i en skål.
  • Sæt tzatzikien i køleskabet - helst til næste dag.

Sådan samler du retten

  • Halvér cherrytomaterne, skær tynde skiver af rødløg, skær peberfrugt i strimler.
  • Skær skrå skiver af squash og pensl med lidt olie og drys med salt. Kom på en grillpande til de har fine grillstriber på begge sider.
  • Fyld dine fladbrød med squashdeller, tzatziki og resten af fyldet.
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Opskriften på fladbrødene er faktisk lavet efter samme opskrift som mine naanbrød. De bliver så bløde og lækre og er helt perfekte til at blive fyldt med lækre ingredienser.

Tip til opskriften!

  • Du kan sagtens udskifte grøntsagerne i fladbrødene til andre. F.eks. kunne grillet aubergine også være super lækkert i dem!
  • Du kan også komme hummus i istedet for tzatziki.
Squashfrikadeller vegetarfrikadeller vegetariske frikadeller grøntsagsfrikadeller
Squashfrikadeller vegetarfrikadeller
Fladbrød med squashfrikadeller og tzatziki ()

Comments

No Comments

5 fra 1 stemme (1 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.