Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Indisk mad

Naanbrød med hvidløg

Udgivet: 21. mar 2022 · Opdateret: 21. mar 2022

Naanbrød med hvidløg er et must når man spiser indisk mad. Naanbrød på panden er et slags fladbrød eller pandebrød, som især spises til indisk og pakistansk mad. Denne her opskrift på naanbrød er virkelig nem at lave, og så får du de bedste bløde og lækre naanbrød med hvidløg til din aftensmad.

Hjemmelavet naanbroed med hvidløg

Faktisk betyder nan eller naan 'brød' på persisk. Så det giver egentlig ikke så meget mening at kalde det for naanbrød (brødbrød). Jeg elsker naan brød, og derfor er det da også på tide, at jeg får delt en opskrift på det skønne brød med jer.

Naan på panden er et blødt og meget lækkert brød. I modsætning til andre typer pandebrød skal naan laves af gærdej. Derudover kommer der yoghurt i dejen, og det giver altså det lækreste brød! Jeg bager mine naanbrød på panden, men der er også nogen der laver deres naanbrød i ovnen.

Brødene skal have ganske få minutter på en meget varm pande. Så puffer de så fint op, og det er det, der giver de mørke genkendelige plamager på brødet. Til sidst bliver de penslet med en blanding af smør, hvidløg og frisk koriander.

Hjemmelavet naanbrød på panden med hvidløg er virkelig lækkert, så det er bestemt det værd lige at bruge lidt tid på at bage dem selv. De er meget mere saftige, end dem man kan købe i supermarkedet.

Læs også: Butter Chicken | Indisk dahl | Raita

Du kan servere naanbrød til et hav af forskellige retter. Men særligt gryderetter og karryretter er det meget velegnet til. Her ser man faktisk også at brødet bliver brugt som ske, til at spise sin karryret med.

Jeg synes, min opskrift på naanbrød med hvidløg er SÅ god! Så jeg håber, du har fået lyst til at afprøve den. Se længere nede for mere inspiration til retten.

piskeris Grullo

Naanbrød med hvidløg

4.88 fra 8 stemmer
Justér antalJustér antal: 10 stk.
Holdbarhed: 3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævetid 1 time t
Samlet tid 1 time t 25 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)Pande
  • (reklamelink)Bagepensel
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

Dejen

  • ½ dl vand
  • 2 tsk sukker
  • 25 g gær
  • 2 dl mælk, jeg bruger sødmælk
  • 200 g græsk yoghurt 10 %, (2 dl)
  • ½ dl olie
  • 2 fed hvidløg
  • 550 g (reklamelink)hvedemel
  • 1 tsk salt
  • olie, til stegning

Topping

  • 50 g smør
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk koriander, frisk

Sådan gør du
 

Dejen

  • Lun vandet så det er lunkent.
  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker.
  • Lun mælken.
  • Tilsæt den lune mælk, yoghurt, olie, presset eller finthakket hvidløg, hvedemel og salt. Bland det sammen og ælt dejen. Enten på røremaskine eller med en elpisker med dejkroge. Ælt dejen i 5-10 minutter. Dejen skal være blank og elastisk.
  • Hæld dejen i en skål med lidt olie i, dæk skålen til og lad dejen hæve ved stuetemperatur i cirka 1 time.

Bagning af naanbrød

  • Fordel lidt hvedemel på køkkenbordet og hæld dejen ud på bordet.
  • Del dejen i 10 stykker.
  • Form hvert stykke til flade brød. Cirka 20-25 cm lange og cirka 3 mm i tykkelsen. Når de kommer på panden trækker de sig sammen og bliver tykkere.
  • Opvarm en pande ved høj varme. Tilsæt cirka ½-1 tsk olie og kom et brød på panden. Når det er boblet godt op vender du brødet om og bag det færdigt på den anden side. Afhængig af hvor varm dine pande er så er det omkring 1 minut på hver side. Måske endda mindre.
  • Læg det færdigbagte brød i et rent viskestykke og luk det omkring brødet så det bliver holdt varmt.
  • Gør præcis det samme med resten af brødene.

Topping

  • Smelt smørret i gryde eller mikroovn.
  • Hak koriander fint og pres hvidløgsfed.
  • Bland det hele sammen.
  • Brug en bagepensel til at pensle smørblandingen ovenpå de færdige naanbrød.

Video

Noter

De færdige brød kan fryses. Gør det inden du pensler dem med smør.
De kan opbevares ved stuetemperatur (uden smør) et par dage i en beholder eller en pose. Opvarm dem i ovnen, og pensl dem med smørblandingen inden servering.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 brød | Kalorier: 312 kcal | Kulhydrater: 45 g | Protein: 9 g | Fedt: 11 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Hvad kan jeg servere naan brød til?

Du kan servere hjemmelavet naanbrød til masser af retter, men her er et par forslag:

  • Butter Chicken og gerne sammen med en lækker raita.
  • Tikka Masala
  • Dahl
  • Vegetar curry med kokosmælk og kikærter
  • Kylling i karry

Spørgsmål og svar til opskriften

Kan naan brød fryses?

Ja, du kan sagtens lave en stor portion hjemmelavet naanbrød og fryse dem ned til en dag, hvor madlavningen skal gå lidt stærkt.

Kan jeg undlade at bruge koriander?

Ja, sagtens - du kan evt. bruge persille i stedet for.

Hvor længe kan naan brød holde sig?

De er altid bedst, når de lige er bagt. Dog kan de sagtens holde sig et par dage i en lufttæt beholder.

  • Hjemmelavet naanbroed på panden
  • Naanbroed

Kommentarer

  1. Louise skriver

    januar 28, 2023 at 10:36 pm

    5 stars
    Super nem opskrift og det smager bare så godt. Vi laver dog hvidløgssmør i stedet, som vi smøger på - men det er jo stort set samme effekt.
    Vi har nu brugt opskriften to gange på to uger fordi det bare smager så godt.

    Tusinde tak for opskriften, den vil blive brugt MANGE gange.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 07, 2023 at 1:09 am

      Fantastisk at høre!

      Svar
  2. Piskeriset skriver

    august 28, 2021 at 1:16 pm

    Det er altså næsten tarveligt at poste det billede - eeeelsker naanbrød <3
    Det ser brandgodt ud!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 28, 2021 at 5:29 pm

      Det er altså også bare vildt lækkert! Og et hjemmebagt naan slår altså alt andet :-)

      Svar
4.88 from 8 votes (7 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.