
Jeg har tidligere lavet sunde bananpandekager og de er en af de mest populære opskrifter på bloggen. Nu har jeg så forsøgt mig med sunde bananvafler. Opskriften er ret simpel og de fleste ingredienser er nok noget du allerede har på lager. Jeg serverede de sunde bananvafler med banan i skiver, lidt hjemmelavet nutella og hakkede mandler.
Sunde bananvafler
Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplanIngredienser
- 1 banan
- 2 æg
- ½ tsk vaniljepulver eller vaniljepasta
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk kanel
- lidt salt
- 1 dl havregryn blendet til mel
- 1 spsk hvedemel
Topping
- 1 banan
- f.eks. sund nutella
- Hakkede mandler
Sådan gør du
- Mos bananen med en gaffel i en skål eller brug en stavblender.
- Tilsæt æg, vaniljepulver/pasta, bagepulver, kanel og salt. Bland det hele godt rundt.
- Tilsæt nu hvedemel og havregryn som er blendet til fint mel. Det kan gøres på en minihakker, en foodprocessor eller en blender.
- Bland det hele godt rundt til du har en ensartet dej.
- Opvarm dit vaffeljern. Jeg brugte mit Tefal Snack Collection med pladerne til belgisk vaffel.
- Når vaffeljernet er varmet op hælder du lidt dej i jernet og lukker låget til. Jeg har ikke fyldt pladen helt op og har derfor fået runde belgiske vafler.
- Kig til vaflerne indimellem og fortsæt til de er fine gyldne.
- Server bananvaflerne med en skiveskåret banan, lidt sund nutella og hakkede mandler
Dine egne noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 373 kcal | Kulhydrater: 65 g | Protein: 14 g | Fedt: 8 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise DamÆg, Banan, Havregryn, HvedemelKategori: Pandekager & vafler, Søde sager, Sødt bagværk, Sunde søde sager
Sara
Mine vafler gang fast på jernet selvom jeg smurte med olie. Øv!
De smager ellers dejligt, så nu bliver det pandekager i stedet.
Louise Dam
Øv, hvor ærgerligt. Det gør de altså ikke i mit vaffeljern fra Tefal Snack Collection. Men håber de smagte fint som pandekager istedet for :)
Ditte
Så lækre vafler, man kan spise med god samvittighed 😍😍
Det tog 15 min at lave og proppede bare alle ingredienserne i blenderen.. så nemt 🙏🏼
Louise Dam
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)
Charlotte
Først og fremmest så ELSKER jeg din blog og madopskrifter. Men jeg vil lige høre om du har prøvet at lave dine banan vafler, med frosne bananer?
Louise Dam
Hej Charlotte, det kan jeg ikke lige huske om jeg har. Men jeg har ofte lavet mine bananpandekager med frosne bananer, og det fungerer helt fint.
Natte
Skal der ingen væske i?
Louise Dam
Nej, ikke andet en den væske æggene giver til dejen.
astrid
Hej Louise. Hvilket vaffeljern bruger du tll de belgiske vafler. Kan du anbefale dit eller et andet?
Louise Dam
Det er et Tefal Snack Collection, og jeg er rigtig glad for mit og kan godt anbefale det.
Anne bidstrup
Hej
Kan de fryses eller skal man bage dem hver dag, hvis ungerne skal have dem med i skole?
Louise Dam
Jeg har ikke prøvet at fryse dem, men det tror jeg godt de kan. De kan nok også holde nogle dage i køleskabet.
Sandra
Hold nu op de er bare så lækre 😋 Banankage møder vaffel. Jeg fik 2 store vafler på et hjertevaffeljern. Den anden skal gemmes til morgenmad 😊👌🏼
Louise Dam
Dejligt du kunne lide dem Sandra :-)
Monika Slabecka
Ved du hvor mange gram protein der er i en vaffel?
Louise Dam
Hej Monika
Det ved jeg desværre ikke. Jeg udregner ikke næringsindhold på mine opskrifter.
Jennie
Der står til to pers. Men ca hvor mange vafler blir der? Jeg står og skal lave til en vuggestuegruppe på 20 😉
Louise Dam
Hej Jennie
Jeg mener der blev omkring 4-6 vafler af den størrelse på billedet.