
Leder du efter en lækker og nem forret, der både ser flot ud og smager fantastisk? Så er denne forret med røget laks og syltet fennikel lige noget for dig. Den er frisk, let og elegant - perfekt som en lille appetitvækker til nytårsaften, en festlig middag eller bare når du vil forkæle dine gæster med noget særligt.

Forret med røget laks og syltet fennikel
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Sprøjtepose
Ingredienser
- 500-600 g røget laks
- 2 æbler, i små tern
- citronsaft
- 75 g rugbrødschips, køb eller lav selv
- 1 stor bakke karse
Syltet fennikel
- 1 fennikel
- 1 dl sukker
- 2 dl vand
- 1 dl eddike
Peberrodscreme
- 150 g creme fraiche 38 %
- 1,5 spsk peberrod, fintrevet
- salt
- peber
Dildmayonnaise
- 20 g dild
- 100 g mayonnaise, f.eks. Hellmanns
- ½-1 tsk citronsaft
Sådan gør du
Syltet fennikel
- Skær fennikel i helt tynde skiver på et mandolinjern. Kom dem i et rent og skoldet patentglas.
- Bland sukker, vand og eddike sammen og rør indtil sukkeret er opløst.
- Hæld eddikelagen over fennikelen, luk låget og sæt glasset på køl i et par timer eller længere. De kan nemt laves nogle dage i forvejen.
Peberrodscreme
- Bland fintrevet peberrod sammen med creme fraiche 38 % og smag til med salt og peber. Kom i en sprøjtepose og læg i køleskabet til den skal bruges.
Dildmayonnaise
- Kom dild, mayonnaise og citronsaft i en minihakker eller lignende.
- Blend/hak indtil du har en helt fint grøn dildmayonnaise.
- Kom den i en sprøjtepose.
Anretning (Se evt. videoen)
- Skær æblerne i små tern og kom citronsaft over dem så de ikke bliver brune.
- Anret 40-50 g røget laks på en tallerken. Jeg brugte en laks der var i mindre strimler. Skær eventuelt laksen lidt ud.
- Kom lidt æbletern over den røgede laks.
- Sæt små 'dutter' af peberrodscreme rundt om på tallerkenen.
- Sæt også små 'dutter' af dildmayonnaise rundt om på tallerkenen.
- Anret med syltet fennikkel ovenpå.
- Drys med knuste rugbrødschips over forretten.
- Til sidst kommer du klippet karse over retten og så er forretten klar til servering.
Video
Tips til opskriften
Beregn cirka 40-50 g røget laks pr. person.
Du kan lave en del af retten klar i forvejen: Peberrodscremen, dildmayonnaise og syltet fennikel og rugbrødschips (hvis du laver dem selv). Så skal du næsten bare anrette på selve dagen.
Servér eventuelt et stykke lækkert brød sammen med forretten.
Prøv også at anrette i små lave glasskåle, hvis retten skal serveres som en del af en lille buffet i tapasstil.



Smagfuld forret med laks
Kombinationen af den salte, røgede laks og den sprøde, syrlige fennikel giver en skøn balance i smagen. Det er en forret, der ikke kræver mange ingredienser, men som alligevel føles raffineret og gennemført. Mange af elementerne kan laves i god tid og så kan forretten anrettes smukt på tallerkenen lige inden servering.
Perfekt forret med laks til nytårsaften
Skal du servere en treretters menu til nytår? Så er denne forret med røget laks oplagt at inkludere i menuen til nytårsaften. Den er let at gå til, og du kan forberede en del i forvejen, så du har mere tid til hovedret og dessert på selve dagen. Samtidig passer den perfekt til et glas bobler eller en kold hvidvin.
Alternativ til røget laks
Hvis du gerne vil servere en lignende forret, men uden røget laks, er der heldigvis masser af gode alternativer. En oplagt mulighed er varmrøget laks, som har en mere fast og let røget smag - perfekt hvis du ønsker en mildere variant. Du kan også bruge gravad laks, som er lidt sødere i smagen og giver en mere delikat servering.
Vil du helt undgå fisk, kan du i stedet lave en vegetarisk version. Prøv f.eks. med grillede skiver af squash eller aubergine, som får en let røget smag på panden eller grillen. Du kan også kaste dig ud i en vegansk røget laks.
Holdbarhed og opbevaring
Syltet fennikel: Et par uger i køleskab
Laks: holdbar til sidste anvendelsesdato
Dressing: op til 3 dage på køl


Comments
No Comments