
Pulled Pork - serveret i burgerbolle med coleslaw og BBQ-sauce
5 personer
Forberedelsestid:
Ingredienser
1 nakkefilet (min vejede 2,3 kg)
Saltlage
2 liter vand
130 g salt
Rub
50 g brun farin
50 g paprika
2 spsk. friskkværnet peber
2 spsk. havsalt
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. løgpulver
BBQ-sauce
½ dl æbleeddike eller æblecidereddike
4 spsk. ketchup
3 spsk. brun farin
2 tsk. salt
Lidt peber
lidt Chiliflager/pulver
Kødet pudses meget let af for de værste sener og fedt. Men der skal altså være fedt tilbage på dyret. Der laves en saltlage af 2 liter vand og 130 g salt. Rør/pisk i vandet indtil salten er opløst, og lig derefter kødet ned i lagen. Sørg for at kødet bliver dækket helt af saltlagen. Læg eventuelt en tallerken ovenpå stegen. Stil gryden/skålen i køleskabet i mindst 8 timer.
1. dag - aften
Bland alle krydderierne sammen til en tør rub. Tag stegen op af saltlagen og dup den tør med lidt køkkenrulle. Fordel rubben godt på hele stegen og masser den godt ind i kødet. Lig stegen i et ovnfast fad, læg et stykke bagepapir over stegen og læg husholdningsfilm over fadet. Alternativt kan du pakke den helt ind i husholdningsfilm eller en plastikpose. Stil den i køleskabet til dagen efter.
2. dag - tidlig morgen
Sæt stegen i ovnen og tænd den på 100 grader. Stegen skal bare stå og hygge sig i 12-14 timer til den har en kernetemperatur på cirka 95 grader. Herefter kan du tage stegen ud af ovnen og trække den fra hinanden.
Lav en BBQ-sauce af brun farin, æbleeddike, ketchup, chili og salt og peber. Hæld lidt af saucen over kødet og server resten sammen med kødet, hjemmebagte burgerboller og coleslaw.


Hej :-)
Vi er kun to mennesker, og har købt en nakkefillet på 2 kg, jeg tænker at halvere den og gemme resten i fryseren.
Men, hvad tænker du om stegetiden osv, når jeg halvere den således der kun er et kg i stedet for to? :)
Hej Camilla
Til en anden gang vil jeg anbefale dig at lave det hele og så blot fryse din pulled pork ned. Det er så lækkert at have i fryseren. Den skal stadig op på 95 grader i centrumtemperatur og det tager måske et par timer mindre.
Fantastisk opskrift,, vil prøve med rensdyrkød en dag
Hej Louise,
Jeg får en del gæster og regner med at lave to nakkefilleter i ovnen på én lang.
Tænker du, at jeg bør ændre noget ved tiden eller varmen af den grund?
Mvh Martina
Hej Mina, Så skal du nok sætte et par timer ekstra af for at være sikker. Du kan altid skrue længere ned for varmen hvis de når temperaturen før tid.
Hej Louise
Jeg skal have folk til middag i morgen aften og vil derfor gerne ligge den i saltlage i aften, men så ville jeg jo putte den rub på i morgen tidlig også sætte den i ovnen.
Ville det være for lidt tid ?
Mvh Sebastian
Hej Sebastian, beklager jeg først svarer nu - håber det blev godt? Jeg er sikker på man sagtens kan gøre det som du skriver. Jeghar selv prøvet at sætte den i ovnen lige efter den havde fået rub, og den blev super lækker alligevel. Det vigtigste er at den får mange timer i ovnen så den bliver dejlig mør. Og så giver barbecuesaucen jo også meget smag til kødet.
Hej Louise.
Jeg har lige læst din opskrift igennem og studsede, men regner med det er en fejl, 50 g paprika! ! 5 g må være nok ikk' 😄😄
Kh Helle
Hej Helle, det er skam rigtigt nok med de 50 g ☺️
Hej Louise,
Nu faldt jeg lige over din opskrift på pulled pork, som jeg overvejer at forberede inden en sommerhus tur med 10 af vores venner (når først det er lavet, er det jo lige til at tage med). To af dem spiser ikke svinekød og får noget andet (evt. pulled chicken). Vil du mene at det er nok at gange din opskrift med to på trods af at der er 5 granvoksne mænd? Ellers må jeg lave masser af coleslaw ;) Den skal i hvert fald prøves på et tidspunkt :)
Hej Line
Ja, det vil jeg tro er nok, hvis der serveres både coleslaw og burgerboller til. God fornøjelse :-)
Din pulled pork er skøn. Jeg lavede den for tredje gang i går. Den blev serveret for min kæreste og tre af hans meget mad-glade venner. Der var ros til kødet fra alle 👌👍
Hvor lyder det bare godt. Er så glad for at du kunne bruge min opskrift!
Pulled pork er en favorit hos mig, men jeg laver den altid på grillen. Du skal prøve at lave det på grill en dag og tilføje godt med røg. Det løfter retten til helt nye højder og får en til at forstå hvorfor amerikanerne i første omgang opfandt denne BBQ ret :-)
Jeg ville også rigtig gerne have lavet det på grillen. Men vi kunne ikke få vores gasgrill ned på så lav varme. Det laveste den kunne køre på var omkring 150-160 grader.