Efter en god middag hører der sig en lækker dessert. Og tit må desserten gerne kunne forberedes i god tid, så man ikke får så travlt når gæsterne kommer. Denne chokolademousse er meget lækker og luftig og så har den en helt fantastisk dyb chokoladesmag. Chokolademoussen kan laves i god tid inden den skal serveres, og også nemt dagen før. Når den skal serveres skal du så blot tage den ud af køleskabet og pynte den lidt.
Chokolademousse er en af de rigtig nemme desserter at lave. Du skal kun bruge 4 ingredienser; chokolade, æg, sukker og piskefløde. Jeg bruger blot hele friske æg, som jeg deler i æggehvide og æggeblomme. Men hvis man synes kan man godt bruge pasteuriserede æggeblommer og æggehvider istedet for. Under opskriften finder du billeder af fremgangsmåden, og du finder også en video, hvor du kan se hvordan jeg laver den.
Opskrift på CHOKOLADEMOUSSE
Ingredienser
- 200 g mørk chokolade jeg brugte 57 %
- 4 æggeblommer
- 3 æggehvider
- 45 g sukker
- 3 dl piskefløde
Sådan gør du
- Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad det stå og køle lidt af imens du laver resten klart.
- Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt.
- I en anden skål pisker du æggehviderne stive.
- I en tredje skål pisker du piskefløden til en let flødeskum – den skal være fast men ikke for kompakt.
- Bland den smeltede chokolade i skålen med de piskede æggeblommer og sukker.
- Bland så de stivpiskede æggehvider i blandingen. Du behøves ikke at være alt for forsigtig når du blander dem i.
- Vend så til sidst forsigtigt flødeskummet i blandingen.
- Fordel nu chokolademoussen i 6-7 portionsglas. Pynt eventuelt med flødeskum eller andet på toppen.
- Sæt chokolademoussen i køleskabet i minimum 2 timer.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)


Hej Louise
Super lækker og cremet mouss har brugt 70%
Sjokolade , dejligt man vender flødeskum i det gør den cremet uden at være for sød og kvalm
Kan varmt anbefales, smager godt med en klat flødeskum på toppen.
Godt nytår .
Hej Yvonne
Hvor dejligt du kunne bruge opskriften! Også rigtig godt nytår til dig :-)
Hilsen Louise
Kære Louise.
Opskriften på denne mousse er meget utroligt sød og fed... man skal virkeligt have en sød tand for at spise den... jeg vil opfordre andre til at halvere opskriften... ellers så får man alt for hurtigt nok pga. Sødmen j fedmen. God jul 2020 & happy newyear! 😎
Hvis man ønsker en mindre sød mousse kan man evt. bruge en chokolade med en højere kakaoprocent. Og man kan selvfølgelig også tilsætte mindre sukker :-)
Rigtig god jul! :-)
Jeg har nu brugt din opskrift et par gange og jeg er HELT pjattet med den!
Tusind tak :-)
Ej, hvor er det bare skønt at høre!
Kan jeg godt lave den dagen før?
Ja, det kan du sagtens :-)
Jeg har lige lavet denne mousse (den er i køleskabet nu)!
Min mor og jeg valgte at udfordre os selv ved at lave den i 3 forskellige smage: mørk, mellem og hvid chokolade! Vi valgte så at bruge en halv gang mere af opskriften, så i alt 6 æg (2 æg til hver portion chokolademousse) Glæder mig til at smage den i aften!! Psst. hvis du/I gør det samme, vil jeg råde jer til at vente med den hvide chokolade, til at mælkechokoladen har sat sig!
Ved ikke om det er forvirrende... Men god opskrift!
Uhm, det lyder godt nok lækkert! Håber den smager helt fantastisk! Brugte I blot samme mål til mælkechokolademoussen og den hvide chokolademousse?