Grøntsagssuppe med blomkål, hvidkål og kartofler

Grøntsagssuppe er en perfekt måde at få brugt resterne af grøntsagerne i køleskabet. Min opskrift på en nem grøntsagssuppe er med blomkål, hvidkål og kartofler og den er cremet og lækker fordi den bliver blendet med en stavblender.

Grøntsagssuppe med kartofler

Suppe er super lækkert når vejret er koldt og gråt. Og det er det jo altså ret tit i Danmark om vinteren. Denne her grøntsagssuppe er faktisk lavet kun ud af rester fra køleskabet - i bedste 'stop spild af mad stil'.

Derfor var opskriften på denne suppe i første omgang heller ikke tiltænkt at skulle på bloggen. Men suppen smagte simpelthen så godt, at jeg blev nødt til at knipse et billede af den og dele den med jer.

Prøv også disse opskrifter:
Kartoffel porre suppe | Jordskokkesuppe med baconknas | Hokkaido græskarsuppe

Min grøntsagssuppe er lavet på blomkål, hvidkål, løg og kartofler. Så har jeg også tilsat noget pikant flødeost for at gøre den ekstra cremet og lækker.

Min opskrift på nem grøntsagssuppe er en blendet suppe. Det vil sige, at jeg koger grøntsagerne møre sammen med bouillon og så bruger jeg en stavblender til at blende grøntsagssuppen så den bliver tyk og cremet.

ikon piskeris Chestnut

Grøntsagssuppe med blomkål, hvidkål og kartofler

6 personer
Holdbarhed: 3-4 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 40 min

Udstyr (reklamelink)

  • Gryde
  • stavblender

Ingredienser

  • ½ blomkål
  • ½ hvidkål
  • 2 løg
  • 5 kartofler
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 1,5 liter vand
  • 125 g pikant flødeost
  • salt og peber

Topping

  • Serrano skinke schwartzwälder skinke, parma skinke eller bacon

Sådan gør du
 

  • Skyl alle grøntsagerne, skræl kartoflerne og pil løget.
  • Skær alle grøntsager i mindre stykker og læg dem i en gryde.
  • Tilsæt vand og grøntsagsbouillon og lad det koge op.
  • Lad suppen koge i omkring 20-30 minutter eller indtil alle grøntsager er godt møre.
  • Med en stavblender blender du suppen igennem så alle grøntsagerne bliver blendet og suppen bliver lækker cremet.
  • Tilsæt flødeosten og rør rundt indtil den er helt opløst.
  • Steg skinke eller bacon sprødt på en pande og server det i mindre stykker ovenpå suppen i skåle eller tallerkener.

Dine egne noter

Noter

Suppen er fryseegnet

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 285 kcal | Kulhydrater: 42 g | Protein: 12 g | Fedt: 9 g
Bedøm denne opskrift:
5 fra 1 stemme
Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Udskriv
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

Kan suppen fryses?

Ja, lav bare en stor portion når du er i gang. Grøntsagssuppe er meget velegnet til at fryse ned til senere.

Kan jeg udskifte grøntsagerne i opskriften?

Ja, denne opskrift på grøntsagssuppe er den perfekte anledning til at få ryddet ud i den kedelige grøntsagsskuffe.

Du kan sagtens bruge andre grøntsager til din suppe, prøv dig frem hvad du synes smager godt.

Jeg kan dog godt lide at lave min grøntsagssuppe med kartofler, men du kan sagtens bruge andre rodfrugter i stedet for eller som supplement.

Følg mig på Instagram

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskriften