• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Louises Madblog
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
menu icon
go to homepage
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • OPSKRIFTER
    • REJSER
    • SAMARBEJDE
    • OM
    • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • ×

    Forside » Opskrifter » Aftensmad

    Super lækker vegetarlasagne

    Udgivet: nov 11, 2011 · Opdateret: aug 26, 2021 af Louise Dam

    Gå til opskrift Udskriv
     
    Vegetarlasange

    Denne vegetarlasagne er nok den bedste vegetaret jeg har prøvet. Den har bare så meget smag i sig, så den smager bare vildt godt! Jeg laver en hjemmelavet bechamélsauce, men man kan også sagtens købe en færdiglavet og så er lasagnen hurtigt bikset sammen. Jeg bruger også friske tomater, men igen kan man også sagtens bruge tomater på dåse.

    Jeg er ikke selv vegetar, men en gang imellem er det rart med en kødfri dag. Til de dage kommer denne vegetarlasagne ofte på bordet. Jeg serverer den for det meste sammen med en salat og evt. lidt lækkert hjemmebagt brød. Vegetarlasagnen er også ved flere lejligheder blevet serveret for venner eller familie, der er vegetarer. Den er perfekt når de både er gæster der er vegetarer og nogle der ikke er. Her er der nemlig ingen der føler de mangler kødet.

    ikon piskeris Chestnut

    Vegetarlasagne

    4 personer
    Forb. tid 30 min
    Tilb. tid 30 min
    Samlet tid 1 t
    - undgå din skærm går ud

    Ingredienser

    • 12 lasagneplader
    • 125 g frisk mozzarella revet mozzarella kan også bruges
    • 1 portion bechamélsauce

    Spinatblanding

    • 250 g helbladet spinat fra frost
    • 200 g hytteost

    Bolognese sauce

    • 2 gulerødder
    • 1 løg
    • 250 g champignon
    • ½ squash
    • 500-600 g tomater
    • 2 tsk citronsaft
    • 1 lille dåse tomatpuré
    • 1 terning grøntsagsbouillon
    • timian
    • laurbærblade
    • revet muskanød
    • salt

    Sådan gør du
     

    Spinatblanding

    • Optø spinaten langsomt i en gryde eller i mikroovnen. Overskydende væske presses fra spinaten. Blandes med hytteost og lidt salt.

    Bolognese sauce

    • Grøntsagerne hakkes fint og steges i smør eller olie i den angivne rækkefølge under ingredienser.
    • Kom tomaterne i og tilsæt derefter, citronsaft, tomatpuré, grøntsagsbouillon, timian, revet muskatnød. Tilsæt også laurbærblade som koger med hele og fjernes til sidst.
    • Lad saucen småkoge uden låg på i cirka 5 minutter til det er en tyk sauce.
    • Lasagnen samles nu i et ovnfast fad efter nedenstående rækkefølge:
    • Rækkefølgen på lagene. Start nedefra med nummer 1.
      12: Mozzarella i mindre stykker
      11:Béchamelsauce
      10:Lasagneplader
      9: Bolognese sauce
      8: Lasagneplader
      7: Bechamelsauce
      6: Spinat/hytteostblanding
      5: Lasagneplader
      4: Mozzarella i mindre stykker
      3: Bolognese sauce
      2: Lasagneplader
      1: Béchamelsauce
    • Lasagnen bages i ovnen ved 225 grader i cirka 30-40 minutter.

    Dine egne noter

    Klik her for at tilføje dine egne noter

    Noter

    Opskriften er fra ”Grøn Gastronomi” af Paul Holt, 1981 (dog med lidt ændringer)
    Erstat evt. den hjemmelavede bechamelsauce med en købt og de friske tomater med hakkede tomater på dåse. På den måde er retten virkelig hurtigt klar.
    Servér gerne sammen med en salat og lidt lækkert brød.

    Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

    Servering: 1 person | Kalorier: 582 kcal | Kulhydrater: 89 g | Protein: 30 g | Fedt: 12 g
    Bedøm denne opskrift:
    4.6 fra 29 stemmer
    Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Gå til favoritter Udskriv
    Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
     
    • Gulerødder hakket
    • Hakket løg
    • squash hakket
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • hakkede tomater
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Spinat
    • hytteost og spinat
    • hytteost og spinat
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    • Vegetarlasagne
    Følg mig på Instagram
    « Handies med skinke og ost - perfekte til madpakken
    Cheesecake-brownie med hindbærskum »

    Læserinteraktioner

    Kommentarer

    1. Amalie

      januar 28, 2022 at 10:32 am

      5 stars
      Det er en super lækker opskrift! Mange tak for den :-)

      Svar
      • Louise Dam

        februar 07, 2022 at 2:48 pm

        Hej Amalie
        Hvor er det bare dejligt at høre :-)
        Hilsen Louise

        Svar
    2. Paulina

      maj 24, 2020 at 8:47 am

      Hej Louise!
      Jeg overvejer meget at lave din lækre lasagne, jeg ville dog høre hvor længe den kan holde sig i køleskabet, med alle disse grøntsager i? ☺️

      Svar
      • Louise Dam

        maj 25, 2020 at 10:03 am

        Hej Paulina
        Den kan sagtens holde sig i nogle dage i køleskabet 3-4 dage vil jeg mene. Du kan også fryse sagtens noget af lasagnen ned.
        Hilsen Louise

        Svar
    3. Jens

      maj 18, 2020 at 7:44 pm

      Den er super lækker.

      Svar
      • Louise Dam

        maj 19, 2020 at 3:51 pm

        Dejligt du kunne bruge opskriften :)

        Svar
    4. Christina Rasmussen

      december 02, 2019 at 9:13 pm

      Hejsa. Hvor stort er fadet du bruger ca?

      Svar
      • Louise Dam

        december 03, 2019 at 3:48 pm

        Det er nok cirka 30x40 cm

        Svar
    5. Michelle

      august 18, 2019 at 9:58 pm

      Når du skriver "en portion bechamélsovs" er det så en halv liter?

      Svar
      • Louise Dam

        august 24, 2019 at 3:29 pm

        Der er et link ind til den opskrift jeg bruger til saucen. Men ja, det er 1/2 liter.

        Svar
    6. Marketta Noomi

      februar 28, 2019 at 7:32 pm

      Kan man lægge denne lasagne sammen dagen før og så bage den dag to???

      Svar
      • Louise Dam

        marts 01, 2019 at 8:23 pm

        Jeg tror jeg ville bage den og så bare varme den op dagen efter :o)

        Svar
    7. Vivi

      februar 08, 2019 at 7:22 pm

      MEGA lækker lasagne!! Så smagsduld, cremet og lækker! Tak!!!

      Svar
      • Louise Dam

        februar 20, 2019 at 10:17 am

        Dejligt at høre!

        Svar
    8. Ronni Gunnarsen

      januar 05, 2019 at 6:18 pm

      Super lækker lasagne, blandt de bedste vi har lavet her hjemme, tusind tak for denne opskrift. Jeg tilføjede dog noget jeg elsker ved lasagner, rasp på toppen, jeg brugte os lidt ekstra bechamel( dolmios på glas) og den er bare endnu bedre dagen efter og mere fast i det.

      Svar
      • Louise Dam

        januar 06, 2019 at 8:01 pm

        Hej Ronni, super dejligt at høre!

        Svar
    9. Charlotte

      september 20, 2018 at 10:08 am

      Hej :) 1 bouillon terning - skal den opløses først, eller bare smuldres i?
      Kh Charlotte

      Svar
      • Louise Dam

        september 23, 2018 at 12:59 pm

        Hej Charlotte, jeg plejer bare at smuldre den i retten. Så bliver den opløst i den væske der er i gryden.

        Svar
    10. Anna

      april 29, 2018 at 6:07 pm

      Jeg er helt lykkelig for at have fundet denne opskrift! Selv min kræsne vegetar mor måtte anerkende at det var en lækker lasagne!!
      Jeg havde dog grønkål i, istedet for spinat og det smagte herligt!
      TAK!

      Svar
      • Louise Dam

        maj 01, 2018 at 8:01 pm

        Hvor dejligt at høre! :-)

        Svar
    11. Line Bloch

      januar 15, 2018 at 2:21 pm

      MUMS! Denne opskrift lyder så lækker og jeg glæder mig til at afprøve den i aften efter alle de roser den har fået :)

      Svar
    12. Anne

      august 16, 2017 at 1:32 pm

      Hej, ved du hvor mange kalorier der ca. Er i vegetar lasagnen ?
      Jeg vil så undlade revet ost, revet muskat, laurbærblade, timian, champignon, hytteost og bechamelsauce.

      Svar
      • Louise Dam

        august 23, 2017 at 9:07 pm

        Nej, jeg beregner desværre ikke kalorier..

        Svar
    13. Victoria

      juni 26, 2017 at 1:32 pm

      Hej vil lige spørge om man kan erstatte tomaterne med dåsetomater? Kom nemlig til at se forkert på opskriften:))

      Svar
      • Louise Dam

        juni 29, 2017 at 6:03 pm

        Ja, det kan du sagtens ;-)

        Svar
    14. Amela Tursunovic

      juni 23, 2017 at 11:02 am

      Klre Louise,

      Opskriften lyder lækkert og har tænkt mig at lave det på lørdag - vil bare høre ifht. frosset spinat - du siger, at du optører den i kasserolle med lidt vand - er det på komfuret og under varme eller skal det optøes af sig selv?

      MVH
      Amela

      Svar
      • Louise Dam

        juli 14, 2017 at 4:53 pm

        Ja, det er under varme på komfuret.

        Svar
    15. Gitte Binder

      juni 05, 2017 at 4:35 pm

      Lækker opskrift som jeg lavede i lørdags til min datters 29 års fødselsdag. Et hit. 😀

      Svar
      • Louise Dam

        juni 05, 2017 at 8:10 pm

        Dejligt at høre :-)

        Svar
    16. Mads

      januar 28, 2017 at 6:53 pm

      intet mindre end en fantastisk lasagne! Har nu lavet den 2 gange og den går rent ind hos hele familien.

      Vil vove at påstå at den er bedre end alle de variationer af kød-lasagne der efterhånden findes.

      Tak for en dejlig opskrift der allerede er en fast del af vores madplan :-)

      Svar
      • Louise Dam

        februar 12, 2017 at 7:42 pm

        Skønt at høre Mads :-)

        Svar
    17. Karin Olsson

      november 04, 2016 at 9:20 am

      Den bedste vegetar lassagne jeg har lavet ...Og det blir bestemt ikke sidste gang ...Tak for fantastisk opskrift ..

      Svar
      • Louise Dam

        november 06, 2016 at 12:44 pm

        Dejligt at høre :-)

        Svar
    18. Rebecca

      september 09, 2016 at 4:32 pm

      Det lyder som en rigtig god opskrift, og vi afprøvet den iaften. Så det glæder vi os rigtig meget til. :-D

      Men den bullion terning, skal den opløses i noget vand eller skal den direkte i gryden uden noget?
      Jeg er ikke vantil at stå i køkken 🙈

      Svar
      • Louise Dam

        september 18, 2016 at 12:12 pm

        Den tilsættes bare direkte i saucen.

        Svar
    19. Else Marie Seiger

      august 26, 2016 at 7:03 pm

      Vegetarisk, og der er ost i? Har du andre vegetariske opskrifter , hvori der ikke er noget fra dyr?
      Mvh Ems

      Svar
      • Louise Dam

        september 18, 2016 at 12:13 pm

        Så vidt jeg ved er det kun veganere der ikke spiser ost..

        Svar
      • Maria

        oktober 04, 2016 at 9:44 pm

        Vegetarer spiser både æg, drikker mælk og andre produkter der kommer fra dyr! Hvis du er veganer derimod spiser du intet der haft noget med et dyr at gøre... End ikke honning!!!

        Svar
    « Ældre kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Vurdering af opskriften




    Primær Sidebar

    Louise

    Jeg hedder Louise, jeg er 35 år og bor i København sammen med min kæreste Martin og min datter Amalie. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave lækre opskrifter til jer. Her på min blog finder du nemme og lækre retter, ofte med billeder af fremgangsmåden. Her kan alle være med! Jeg håber du finder en opskrift du kan bruge i blandt de over 800 opskrifter på siden.

    Mere om mig →

    NYE OPSKRIFTER

    • Hårdkogte æg
    • Cookies i airfryer
    • Øllebrødsboller
    • Rosenkål i airfryer
    • Pistacieis
    • Øllebrød

    POPULÆRE OPSKRIFTER

    • Gulerodskage med ostecreme
    • Syltede rødløg
    • Bananpandekager
    • Indisk dahl
    • Pastasalat med cremet karrydressing og grøntsager
    • Bagekartofler

    Tilmelding til mit nyhedsbrev

    Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails når jeg udgiver en ny opskrift. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

    Footer

    Copyright

    Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

    For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

    Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.

    Footer

    ↑ Til toppen


    Om

    Råvareindeks

    Kontakt

    Privatlivspolitik


    Copyright © 2021 - Louises Madblog - CVR 35614788

    X
    Køb en airfryer fra Cosori med 15 % rabat med koden Dam15
    Køb airfryer her