Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Aftensmad

Bøf Stroganoff

Udgivet: 5. mar 2019 · Opdateret: 25. sep 2024

Bøf Stroganoff gryderet

Bøf Stroganoff er en skøn gryderet fyldt med masser af smag fra bacon, svampe og oksekød.

Bøf Stroganoff er en meget klassisk gryderet, som passer super godt til de kolde efterårs- og vintermåneder. Hvis du bruger en lidt billigere udskæring af oksekød, så er det en ret der gerne må stå og simre noget tid på komfuret.  Så bliver kødet lækkert mørt og retten bliver fuld med god smag!

Bøf Stroganoff skal gerne serveres med en cremet kartoffelmos. Men den kan også sagtens serveres med kogte ris, hvis man er mere til det.

Her får du min opskrift på bøf stroganoff, og du finder billeder af fremgangsmåden under opskriften.

piskeris Grullo

Bøf stroganoff

3.98 fra 36 stemmer
Justér antalJustér antal: 4 personer
Holdbarhed: 3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Samlet tid 1 time t 5 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)Skåle
  • (reklamelink)Pande
  • (reklamelink)Gryde
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

Bøf stroganoff

  • 500 g oksekød i strimler, f.eks. indelår eller klump. Flere steder kan du også købe oksekød i strimler til stroganoff
  • 250 g champignon
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk (reklamelink)hvedemel
  • salt/peber
  • 3 løg
  • 200 g god bacon, skåret i skiver
  • 140 g tomatpuré, 1 stor dåse
  • 3 dl vand
  • 1 oksebouillonterning
  • 3 dl piskefløde
  • smør, eller olie - til stegning

Serveres med kartoffelmos

  • 1 kg kartofler, store melede, evt. bagekartofler
  • 50 g smør
  • 1,5 dl mælk, gerne sødmælk
  • salt
  • peber

Sådan gør du
 

Bøf stroganoff

  • Bland paprika, hvedemel og salt/peber sammen i en skål eller dyb tallerken.
  • Bland oksestrimlerne sammen med melblandingen.
  • Skær champignon i halve skiver.
  • Skær løgene i halve og dernæst skiver.
  • Steg bacon skiverne på panden. Tag dem af når de er gyldne og sprøde. Skær baconen i strimler når det er kølet af.
  • Steg champignon og løg på panden i baconfedtet. Fortsæt indtil begge dele er møre og gyldne. Tag panden af varmen.
  • Smelt lidt smør eller opvarm lidt olie i en gryde.
  • Brun kødet af i gryden.
  • Tilsæt tomatpuré og rør rundt. Lad det lige 'brænde af' i gryden 1 minuts tid.
  • Tilsæt så champignon, løg og bacon i strimler.
  • Tilsæt vand og bouillonterning.
  • Lad retten småsimre i 45-60 minutter eller indtil kødet er mørt.
  • Tilsæt piskefløden og smag retten til. Tilsæt evt. mere salt/peber og paprika.

Kartoffelmos

  • Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
  • Fordel kartoflerne i en gryde og hæld vand over.
  • Sæt gryden til at koge til kartoflerne er møre, det tager cirka 20 minutter.
  • Der skal ikke salt i vandet!
  • Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem lige stå at dampe tørre uden låget på. Men de skal stadig være helt varme.
  • Kom smørret i mindre tern ned til de varme kartofler og mos det godt sammen. Hvis du bruger en elpisker skal du blot mose kartoflerne med det i første omgang og ikke piske, et alm. piskeris du stamper ned i eller med en kartoffelmoser.
  • Hæld mælken i lidt ad gangen imens du pisker med en elpisker hvis du ønsker en luftig kartoffelmos. Pisk til du har en cremet og luftig kartoffelmos.
  • Hvis du hellere vil have en mere grov og lidt tungere mos så bruger du en kartoffelmoser/stamper (reklamelink) eller et almindeligt piskeris du blot stamper mosen med.
  • Smag din kartoffelmos til med salt og evt. peber.

Noter

Bøf Stroganoff kan også fint serveres med kogte ris.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 1073 kcal | Kulhydrater: 66 g | Protein: 47 g | Fedt: 71 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Bøf Stroganoff er eftersigende af russisk oprindelse. Det her er bare en ret fuld af smag og så er det altså virkelig comfort food på en kold dag.

Kød til bøf stroganoff

Da det er en simreret, behøves det ikke at børe en dyr udskæring du anvender. Man anvender oksekød til stroganoff og udskæringen hedder ofte klump eller inderlår. Nogle steder kan du også oksekødsstrimler til stroganoff.

Boeuf sauté Stroganoff

Stroganoff kan også laves med et bedre stykke kød som f.eks. oksemørbrad. Her er det dog vigtigt at kødet blot brunes af og så fjernes fra varmen. Herefter skal det først i saucen når resten er helt klar. Det skal nemlig være rød/medium i midten. Hvis man laver retten på denne måde kaldes den i stedet for Boeuf sauté Stroganoff og så er det ikke længere en simreret.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

Kan jeg fryse bøf stroganoff?

Ja, lav bare en stort portion bøf stroganoff og frys nogle portioner ned. Så er der altid til en dag, hvor det skal gå lidt stærkt.

Hvor lang tid kan retten holde sig på køl?

Holdbarhed kommer altid også an på renlighed og hvor friske ingredienser du har brugt. Men jeg vil mene at bøf stroganoff kan holde sig minimum 3 dage på køl. Men hvis du har mange rester vil jeg anbefale dig at fryse det ned i stedet for.

Kan denne gryderet serveres med andet end kartoffelmos?

Jeg synes, at kartoffelmos er perfekt til bøf stroganoff. Men du kan sagtens servere retten med kogte ris i stedet for.

Krydderier
OKsekødsstrimler
Oksekødsstrimler
Bacon
Løg og svampe
Løg og svampe
Løg og svampe
Bøf Stroganoff
Bøf Stroganoff gryderet
Gryderet
Bøf Stroganoff
Bøf Stroganoff
Gryderet i en gryde
Gryderet i en gryde
Bøf Stroganoff gryderet
Bøf Stroganoff gryderet

Kommentarer

  1. Kristin skriver

    januar 08, 2025 at 3:59 pm

    Jeg lavede retten i går til venindebesøg. Den blev godkendt af alle. Smagen sad lige i skabet 🙂
    Nemt at følge opskriften og fedt med billeder også 😁

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 13, 2025 at 9:52 am

      Skønt at høre :-)

      Svar
  2. Jane Simonsen skriver

    maj 26, 2022 at 8:18 am

    Kan man lave det dagen før? Til gæster. 🥳
    På forhånd tak.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 28, 2022 at 9:40 pm

      Ja, det kan du sagtens :-)

      Svar
  3. Fiona skriver

    september 15, 2021 at 4:51 am

    4 stars
    Tak fordi du minder mig om, at det er ved at være sæson for min livret.
    Jeg plejer at komme et par gulerødder i skiver i, både for at strække retten (jeg bruger altid mørbrad) men også for smagen. Efteråret og vinteren er jo som skabt til simremad, og jeg laver altid så der er nok til 2-3 dage. De fleste simreretter bliver de følgende dage.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 06, 2021 at 7:42 pm

      God idé med et par gulerødder i. Det er jeg sikker på smager godt, og selvfølgelig også smart at den kan række til flere måltider.

      Svar
  4. Claus Pedersen skriver

    januar 23, 2021 at 3:13 pm

    Tak for en god og nem opskrift.
    Lige til at gå til.
    Er man i tvivl ser man bare på de gode fotos, om det man selv laver, se ud som på fotoserie.

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 10, 2021 at 11:48 pm

      Hej Claus
      Hvor er det dejligt du kunne bruge opskriften. Det er også en af mine egne favoritter :-)
      Hilsen Louise

      Svar
  5. Tanya Mikkelsen skriver

    september 26, 2020 at 12:09 pm

    Kan man bruge kokosmælk i stedet for piskefløde?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 06, 2020 at 11:46 am

      I princippet kan du godt - men jeg tror ikke det giver en særlig god smag. Jeg forbinder bestemt ikke kokossmag med bøf stroganoff.

      Svar
3.98 from 36 votes (35 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.