
Her får du min bedste opskrift på hjemmelavet lemon curd. Det er en skøn citroncreme med en dejlig balance mellem sødt og syrligt, som kan bruges i et væld af kager og desserter. Selvom lemon curd måske lyder lidt avanceret, er den faktisk utrolig nem at lave. Du skal kun bruge citroner, æg, sukker og smør, og på ganske kort tid har du en cremet lemon curd med masser af frisk citronsmag.
Jeg bruger selv lemon curd i mange forskellige opskrifter. Den er blandt andet perfekt som fyld i flødeboller, cheesecakes, lagkager og tærter, men den smager også fantastisk på nybagte scones eller boller.
Lemon curd opskrift
Når du skal lave en god lemon curd, skal du ikke bruge særlig mange forskellige ingredienser. Du skal blot bruge æg, sukker, smør og citroner og så er du klar til at lave opskriften. Det hele kommes i en gryde, hvor det opvarmes og bliver tykkere i takt med, at den bliver varmere.
Du skal ikke regne med, at din curd bliver helt fast, før den køles ned. Mit tip er, at den er færdig, når du kan tage en ske ned i din citroncreme, og så hænger der noget fast på skeen. Så kan du komme den på et glas op opbevare den på køl.
Se også disse opskrifter:
Brombær marmelade | Æble/rabarber marmelade | Blommemarmelade
Citroncreme
Det er i og for sig bare en citroncreme, men det er en creme, du kan bruge til rigtig meget. Jeg bruger den selv, når jeg eksempelvis laver påskeflødeboller med lemoncurd. Her fylder jeg flødebollerne med en smule lemoncurd, der giver den skønneste smag.
Særligt i England bruger de faktisk deres lemon curd til Afternoon Tea, hvor de smører deres scones med det.

Lemon curd
Ingredienser
- 2 æg
- 200 g sukker
- 2 dl citronsaft, 2 dl saft = 3-4 citroner
- citronskal fra 2 citroner, økologiske og ikke overfladebehandlede citroner
- 100 g smør, i tern
Sådan gør du
- Pisk 2 æg, 200 g sukker, 2 dl citronsaft og fintrevet citronskal fra 2 citroner sammen i en gryde.
- Varm det langsomt op i gryden under omrøring indtil det tykner. Det er vigtigt den ikke får for meget varme, da æggene så vil koagulere og blive til en slags røræg. Du kan eventuelt holde øje med temperaturen på massen med et termometer og sørge for det ikke kommer over 65 grader.
- Tilsæt så 100 g smør i små tern og bliv ved med at piske indtil det er tyknet.
- Din lemon curd er færdig når den hænger fast på bagsiden af en ske. Den bliver meget mere fast når den først er kølet helt ned.
- Si din lemon curd så du får siet eventuelle klumper og citronskal fra.
- Hæld den på rene skoldede glas og opbevar dem på køl i op til 2-3 uger.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Førhen har jeg faktisk ofte lavet min lemon curd i mikroovnen, hvilket også er en nem måde at lave det på.
- Jeg bruger selv økologiske citroner, da vi skal bruge skallen derfra. Så undgår jeg, at citronerne er sprøjtet med alt muligt unødvendigt.
- Det er vigtigt, at du rører godt i gryden undervejs. Det er med til at tykne den, og så undgår du også, at den brænder på.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Det kan sagtens holde sig i 2-3 uger og faktisk nok længere, hvis dit glas har været HELT rent. Du kan derfor sagtens lave det noget tid før, at du eventuelt skal bruge den i en dessert. Du skal blot sørge for at opbevare den på køl i et lufttæt glas.





Comments
No Comments