Her finder du en lækker omgang pasta med græskar, der er oplagt at servere i efteråret. Det er en helt simpel og cremet pastaret, som bare smager skønt af græskar. Denne her pasta med græskar og salvie er nem at lave også i hverdagen, når det skal gå lidt stærk.

Pasta med graeskar

Selve pastaretten kan godt minde om mange andre klassiske, hvor man kommer noget kylling, fløde og pasta sammen. I denne her udgave kommer jeg dog også en dåse græskarpuré i sammen med fløden. Det giver den skønneste smag af græskar og gør retten super cremet!

Se også disse opskrifter:
Pastaret med varmrøget laks | Vegetar pastaret med asparges | Cremet hvidløg hvidløgssauce

Pasta med græskar og salvie

Der kommer ikke stykker af græskar i denne pasta med græskar og salvie, men det er i stedet en græskarpuré som jeg bruger. Det kan man købe i diverse større supermarkeder eller online, og det smager virkelig skønt.

Alternativt kan du lave din egen græskarpure selv, hvilket selvfølgelig er lidt mere besværligt end blot at købe en dåse græskarpuré. Her skærer man græskar i små stykker, koger det med salt, hvorefter græskaret blendes sammen til en mos.

ikon piskeris Chestnut

Cremet pastaret med græskarsauce

3 personer
Holdbarhed: 2-3 dage
Fryseegnet: Nej
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 25 min

Ingredienser

  • olie til stegning
  • 250 g kyllingebryst
  • 1 dåse græskarpuré eller 425 g hjemmelavet
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tomatpuré 1 lille dåse
  • 2 tsk paprika
  • 2 dl fløde madlavningsfløde eller piskefløde
  • 1 lille håndfuld salvie
  • salt og peber
  • 300 g pasta f.eks. penne eller skruer

Topping

  • parmesan
  • salvie

Sådan gør du
 

  • Skær kyllingebryst i strimler eller tern, hak løg, pres hvidløg og hak salvie.
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken. Gem lidt pastavand.
  • Opvarm lidt olie i en dyb pande og steg kyllingestrimlerne på panden.
  • Kom hakket løg og presset hvidløg i og giv det et minuts tid.
  • Kom tomatpuré og paprika i og svits det i 30-60 sekunder.
  • Tilsæt græskarpuréen, fløde og salvie.
  • Lad det simre et par minutter og smag saucen til med salt og peber.
  • Kom den kogte pasta i saucen og justér eventuelt tykkelsen af saucen med lidt pastavand.
  • Servér retten i dybe tallerkner med revet parmesan og salvie på toppen.

Dine egne noter

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 664 kcal | Kulhydrater: 94 g | Protein: 35 g | Fedt: 17 g
Bedøm denne opskrift:
5 fra 1 stemme
Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Udskriv
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Se også mine andre opskrifter med græskar.

Tip til opskriften!

  • Du kan godt lave den her opskrift vegetarisk - så skal du bare undlade kyllingen.
  • Jeg bruger gerne piskefløde, men du kan også godt bruge en madlavningsfløde med mindre fedt. Dog synes jeg, at netop piskefløde giver en super lækker konsistens til retten, men så vil der selvfølgelig også være flere kalorier i retten.
  • Du kan godt lave din egen græskarpuré, hvis du ikke kan/vil købe den. Jeg har ikke nogen opskrift på det lige pt., men man skærer græskar i små tern, koger det med salt og så blender man græskaren til en mos. Man kan også bage græskaret i ovnen og blende det efterfølgende.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

Hvor kan man købe græskarpuré?

Jeg har købt mit på nettet, men jeg er ret sikker på, at du kan få det i nogle af de store supermarkeder. Sørg for at vælge en græskarpuré med 100 % græskar. Hvis du ikke kan finde det, så kan du også nemt lave din græskarpuré selv.

Hvad er salvie?

Salvie er en krydderurt, som du kan købe både tørret og frisk. Jeg bruger ofte selv frisk, men tørret kan også sagtens bruges.

Følg mig på Instagram

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskriften