Louises Madblog

  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Kager

Chokolade pavlova

Udgivet: 7. feb 2024 · Opdateret: 7. feb 2024

Her kan du finde min allerbedste opskrift på chokolade pavlova med flødeskum og bær, der nok er en af de desserter, der er nemmest at lave. Det er meget hurtigt at lave marengsbunden, og så kan den hurtigt pyntes med flødeskum og friske bær. Sådan en pavlova med chokolade går man aldrig galt i byen med.

Chokolade pavlova med flødeskum og bær ()

Pavlova er en af de nemmeste kager at lave, og samtidig en af de kager der er nemmest at imponere dine gæster med. En pavlova er i bund og grund blot en kæmpe marengs med fyld på toppen. Den blev opfundet i New Zealand og Australien tilbage i starten af 1900-tallet. Den er originalt opkaldt efter en balletdanser, der besøgte de to lande. I Australien serverer man pavlova til jul. Den serveres ofte den 25. december og man topper den med is og frisk kiwi.

Jeg er altid vild med friske bær i mine desserter, da det bare giver et frisk pust til eksempelvis en lidt sødere dessert, som marengs godt kan være. I min opskrift på chokolade pavlova har jeg kommet pisket flødeskum på toppen, og så toppet med forskellige bær, friske ribs og lidt revet mørk chokolade. Chokolade pavlova med flødeskum og bær er virkelig en lækker sommerdessert, og den er altid et hit når jeg serverer den for gæster.

Prøv også at lave min opskrift på pavlova i mini format.

piskeris Grullo

Chokolade pavlova

5 fra 6 stemmer
Justér antalJustér antal: 8 personer
Holdbarhed: 1 dag
Fryseegnet: Nej
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 1 time t 15 minutter min
Samlet tid 1 time t 35 minutter min
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

  • 6 æggehvider
  • 300 g sukker
  • 3 spsk (reklamelink)kakaopulver, sigtes
  • 50 g (reklamelink)mørk chokolade, finthakket
  • 1 tsk (reklamelink)hvidvinseddike, eller balsamico

Fyld

  • ½ liter piskefløde
  • 500 g jordbær
  • 125 g hindbær
  • 125 g blåbær
  • 100 g ribs, (kan undlades)
  • 2-3 spsk revet mørk chokolade, (kan undlades)
  • et par mynteblade, (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen til 180 grader (alm ovn).
  • Tegn en cirkel på cirka 20-25 cm i diameter på et stykke bagepapir. Læg denne side nedad på en bageplade. (Tjek eventuelt lige størrelsen på det fad du vil servere den på)
  • Pisk æggehviderne stive med en elpisker eller i en røremaskine med piskeris.
  • Tilføj derefter sukkeret langsomt og gradvist mens du pisker videre. Fortsæt til marengsen er stiv og skinnende.
  • Sigt kakaopulveret i marengsen og vend det stille og roligt rundt med f.eks. en dejskraber.
  • Tilsæt balsamico/hvidvinseddike og hakket chokolade og vend det forsigtigt rundt.
  • Fordel marengsen indenfor den tegnede cirkel på bagepapiret. Udjævn sider og top lidt.
  • Stil marengsen i ovnen og skru med det samme temperaturen ned til 150 grader.
  • Bag marengsen i cirka 1 time og 15 minutter. Marengsen er færdig når den er sprød i kanterne og toppen men stadig lidt blød indeni.
  • Lad marengsen/pavlovaen køle helt af før du pynter den, og pynt den først lige inden den skal spises - ellers bliver den blød.
  • Skyl bærrene og lad dem ligge og tørre indtil du skal pynte kagen.
  • Pisk fløden til en let flødeskum og fordel det ovenpå din pavlova, skær dine jordbær lidt ud, og fordel bærrene ovenpå flødeskummet og pynt med evtentuelt med lidt revet chokolade på toppen.

Video

Noter

Selve marengsen kan laves i god tid, og endda dagen før den skal bruges. Den skal blot først pyntes lige inden den skal serveres.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 person | Kalorier: 454 kcal | Kulhydrater: 54 g | Protein: 5 g | Fedt: 26 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

En anden god sommerkage er denne mazarinkage toppet med lækre sommerbær.

Tips til opskriften

  • Du behøver slet ikke at toppe den med både jordbær, hindbær, blåbær og ribs. Du kan også bare vælge nogle af dem ud og så øge mængden af det enkelte bær en smule. Hvis du er til lidt mere knas i marengsbunden, så kan du også godt tilsætte nogle finthakkede nødder f.eks. mandler eller valnødder. Så får du en mere knasende chokolade pavlova.
  • Pavlova kan også laves uden chokolade. Det er faktisk den mere klassiske opskrift. Hvis du hellere vil lave en klassisk pavlova har jeg også en opskrift på det.
  • Selve marengsbunden kan laves i god tid, og også dagen før den skal bruges. Vent blot med at komme flødeskum og bær på indtil den skal serveres.

💭 Spørgsmål og svar til opskriften

I hvilken del af verden spiser de traditionelt pavlova til jul?

Pavlova spises oftest den 25. december i Australien, hvor den toppes med is og frisk kiwi.

Kan jeg erstatte hvidvinseddike med noget?

Du kan bruge balsamico, citronsaft eller lagereddike i stedet for.

Ingredienser til chokolade pavlova
Ingredienser til chokolade pavlova
Hakket chokolade på skærebræt
Chokoladen hakkes
Marengs
Æggehvider, sukker piskes til en stiv marengs
Marengs i skål med kakaopulver
Bland marengsen sammen med kakaopulver
Chokolade pavlova med flødeskum og bær ()
Tilsæt eddike/balsamico
Hakket chokolade tilsat marengs med kakao
Kom den hakkede chokolade i
Chokolade pavlova med flødeskum og bær ()
Og vend det rundt i marengsen
Chokolade pavlova inden bagning
Kom på et stykke bagepapir og bag i ovnen
Chokolade pavlova med flødeskum og bær ()
Så er marengsbunden til din chokolade pavlova færdig og skal bare toppes med flødeskum og bær
Chokolade pavlova med flødeskum og bær ()

Kommentarer

  1. Henning skriver

    maj 22, 2020 at 12:50 pm

    Det er en fantastisk dessert, som kan bruges hele året, nu hvor bær leverance ikke er sæson betinget. Har smagt den 'almindelige' - men denne chokolade udgave er dem mest lækre.
    Blev gjort opmærksom på den af en sød veninde - tak Michelle.
    Henning

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 25, 2020 at 10:26 am

      Hej Henning
      Dejligt at høre du kunne bruge opskriften. Jeg er også selv helt vild med denne variant med chokolade!
      Hilsen Louise

      Svar
  2. Rikke skriver

    juni 02, 2017 at 4:58 pm

    Hej Louise. Kan man bruge citron i stedet for eddike? Jeg har set det i andre opskrifter.

    Svar
    • Rikke skriver

      juni 02, 2017 at 4:59 pm

      Og hvis ikke, hvilken eddike bruger du så?

      Svar
      • Louise Dam skriver

        juni 03, 2017 at 1:02 pm

        Jeg bruger bare en hvidvinseddike. Det betyder ikke så meget hvilken man bruger.

        Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 03, 2017 at 1:03 pm

      Jeg har ikke selv prøvet, men hvis du har set det andre steder er det sikkert rigtigt :-)

      Svar
  3. Mikkeline skriver

    marts 04, 2017 at 1:10 am

    Hej Louise

    Skal det være alm. ovn eller varmluft?

    Mvh
    Mikkeline

    Svar
    • Louise Dam skriver

      marts 05, 2017 at 11:46 pm

      Jeg bruger almindelig ovn

      Svar
  4. Malene skriver

    august 03, 2016 at 1:00 pm

    Hej Louise
    Jeg skal lave Pavlova til en sommerfest i min andelsboligforening, og vi bliver ca. 21 personer.
    Mit spørgsmål er om 2 stk. er nok til så mange?
    Og så kan jeg ikke finde en opskrift på en stor alm. Pavlova, skal nemlig lave både den alm. og med chokolade?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 18, 2016 at 6:49 pm

      Jeg ville nok lave 3 stk. Jeg har en opskrift på en alm. stor pavlova her: https://www.louisesmadblog.dk/pavlova-med-laktosefri-carte-dor-is-og-friske-jordbaer/

      Svar
  5. Tanja skriver

    juli 30, 2016 at 8:10 am

    Hvis man laver halv portuon, hvor længe skal den så have i ovnen?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 14, 2016 at 2:52 pm

      Ja, det kan du godt. Så bliver den bare lidt mindre. Jeg vil tro den skal have cirka halvdelen af tiden.

      Svar
  6. sara skriver

    juli 07, 2016 at 2:23 pm

    Hej,
    hvis man laver bunden dagen før, skal den så på køl?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 09, 2016 at 6:08 pm

      Nej, det ville jeg ikke gøre. Så tror jeg den bliver blød.

      Svar
  7. Camilla skriver

    maj 24, 2016 at 8:39 am

    Kan den laves dagen i forvejen?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 24, 2016 at 9:31 am

      Hej Camilla
      Ja, du kan sagtens lave bunden dagen før. Men fyldet skal først på lige inden serveringen.

      Svar
  8. Louise skriver

    april 29, 2011 at 7:53 pm

    Det var jo sådan min skulle have set ud! ;-) Jeg må prøve igen.. Var den "klistret" i midten?

    Svar
  9. Louise skriver

    april 29, 2011 at 9:32 pm

    Ja den var nærmest lidt brownie-agtig i midten :-)

    Svar
  10. Louise skriver

    april 29, 2011 at 2:53 pm

    Det er ellers en dejlig sommerdessert:-)

    Svar
  11. Newyorkerbyheart skriver

    april 29, 2011 at 12:47 pm

    Uhmm, det er alt for længe siden jeg har lavet pavlova :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    Svar
5 from 6 votes (6 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.