• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Louises Madblog
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
menu icon
go to homepage
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • OPSKRIFTER
    • REJSER
    • SAMARBEJDE
    • OM
    • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • ×

    Forside » Opskrifter » Aftensmad » Verdenskøkkener » Asiatisk mad » Thaimad

    Kylling i grøn karry

    Udgivet: feb 15, 2023 · Opdateret: feb 15, 2023 af Louise Dam

    Gå til opskrift Udskriv

    Min bedste opskrift på thai kylling i grøn karry og kokosmælk finder du lige her. Thai mad er altid virkelig lækkert, og derfor har jeg prøvet at lave denne her grøn karry med kylling og en masse lækre grøntsager.

    Kylling i groen karry

    Grøn karry med kylling

    Herhjemme elsker vi at rejse, og vi har en forkærlighed for særligt det thailandske køkken. Når vi ikke altid kan komme til Thailand, er det rart, at Thailand kan komme lidt til os. Denne her ret leder tankerne til Thailand, og så smager den virkelig godt. Jeg har snart en god håndfuld lækre opskrifter på thaimad her på min blog.

    Grøn karry med kylling serveres traditionelt med kogte jasminris til. Hvis du gerne vil lave det en smule sundere, kan du også lave blomkålsris til. Det er bare et blomkålshoved, der bliver revet helt fint, og som får en tekstur, der minder om ris. De er dog et godt sundere alternativ til kylling i grøn karry.

    Se også disse opskrifter:
    Pad thai med rejer | Panang karry med kylling | Kylling i rød karry

    Thai kylling i grøn karry

    I det thailandske køkken bruger de rigtig meget kokosmælk i deres mad. Det fungerer på samme måde, som når vi her i Danmark bruger fløde. Man kan sige, at kokosmælk nærmest er deres svar på fløde.

    En anden ingrediens der ofte bruges i thaimad er karrypasta. Karrypasta fås i både en gul, grøn og rød variant. De er lavet af forskellige ingredienser og har derfor også forskellig smag og styrke.

    Den grønne karry er en mild variant af karrypasta og den har en let syrlig smag. Du kan enten købe din karrypasta i supermarkedet, eller lave den selv fra bunden.

    ikon piskeris Chestnut

    Kylling i grøn karry

    4 personer
    Holdbarhed: 2-3 dage
    Fryseegnet: Ja
    Forb. tid 10 min
    Tilb. tid 20 min
    Samlet tid 30 min
    - undgå din skærm går ud

    Ingredienser

    • 400 g kyllingebryst i tern
    • 1 aubergine
    • 100 g aubergine ærter
    • 150 g grønne bønner
    • 1 rød chili
    • olie til stegning
    • 2 spsk grøn karrypasta
    • 2 dåser kokosmælk
    • 3 spsk fiskesauce
    • 2 tsk sukker
    • 1 lime saften
    • 6 kaffir limeblade
    • 1 håndfuld basilikum gerne thai basilikum

    Serveres med

    • jasminris

    Sådan gør du
     

    • Start med at sætte ris til at koge.
    • Klargør så dine ingredienser. Skær kyllingen i tern, skær aubergine i tern, skyl aubergineærterne, skær chili i ringe og skær enderne af bønnerne og skær dem i 3 dele.
    • I en wok eller gryde opvarmer du olien og kommer karrypastaen i. Lad den stege i 1-2 minutter.
    • Tilsæt så kyllingestykkerne og lad dem stege et par minutter og tilsæt så auberginestykkerne.
    • Tilsæt den øverste fede del fra kokosmælken og lad det stege til sovsen begynder at blive grønlig og olien flyder let på toppen.
    • Tilsæt resten af kokosmælken, fiskesauce, sukker, limesaft og limeblade og lad det simre i cirka 10-15 minutter.
    • Kom så de grønne bønner og rød chili i og lad det simre i 2 minutter.
    • Tag retten af varmen og tilsæt basilikumblade og servér med kogte jasminris.

    Dine egne noter

    Klik her for at tilføje dine egne noter

    Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

    Servering: 1 person (inkl. ris) | Kalorier: 582 kcal | Kulhydrater: 95 g | Protein: 31 g | Fedt: 8 g
    Bedøm denne opskrift:
    ingen anmeldelser endnu
    Gem på Pinterest Gem som favorit / på madplan Gå til favoritter Udskriv
    Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

    Tip til opskriften!

    • Aubergineærter er klassiske i det thailandske køkken, og får du en grøn karry i Thailand er der næsten altid disse små grønne bær i. De smager lidt bittert, og de kan være lidt svære at få fat i her i Danmark. Disse har jeg købt hos Nemlig.com, men de kan også købes i et asiatisk supermarked. Du kan også undlade dem i retten.
    • Kaffir limeblade er også en asiatisk ingrediens. De kan også købes hos Nemlig.com og i et asiatisk supermarked.
    • Der kan være ret stor forskel på hvor meget smag der er i den grønne karrypasta og det hænger ofte sammen med hvor frisk den er. Nemlig.com har også et godt bud på en frisk karrypasta.

    💭 Spørgsmål og svar til opskriften

    Hvad er stærkest? Rød, gul eller grøn karrypasta?

    Det er den røde karry, der er den stærkeste karrypasta. Herefter kommer den gule og til sidste den grønne karrypasta, der er den mildeste karry af de tre. Man kan også få panang karrypasta, hvor der også er knuste peanuts i.

    Hvad kan man bruge karrypasta til?

    De tre forskellige karrypastaer bruges rigtig meget i thailandske retter som denne her thai kylling i grøn karry og kokosmælk. Du kan også bruge det i andre thailandske retter.

    Hvad består grøn karrypasta af?

    Grøn karrypasta er en form for krydderiblandingen, der er en form for puré. Almindelig karry er i pulverform, men karrypasta er mere blød i konsistensen. Ofte så består sådan en karrypasta af noget chili, citrongræs, ingefær og hvidløg.

    Hvor kan man købe grøn karrypasta henne?

    Det er ikke i alle supermarkeder, at man kan købe grøn karrypasta henne. Men du kan ofte få det i de større supermarkeder eller i en specialkøbmand.

    Kylling i groen karry
    Kylling i groen karry
    Kylling i groen karry
    Følg mig på Instagram
    « Fastelavnsboller med karamel og hindbær
    Forårsruller i airfryer »

    Læserinteraktioner

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Vurdering af opskriften




    Primær Sidebar

    Louise

    Jeg hedder Louise, jeg er 35 år og bor i København sammen med min kæreste Martin og min datter Amalie. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave lækre opskrifter til jer. Her på min blog finder du nemme og lækre retter, ofte med billeder af fremgangsmåden. Her kan alle være med! Jeg håber du finder en opskrift du kan bruge i blandt de over 800 opskrifter på siden.

    Mere om mig →

    NYE OPSKRIFTER

    • Vegetarisk hoensesalat
      Vegetarisk hønsesalat
    • Paaske islagkage
      Påske islagkage
    • Oreo is
      Oreo is
    • Cashew chicken
      Cashew chicken
    • Sproede foraarsruller i airfryer
      Forårsruller i airfryer
    • Fastelavnsboller med karamel og hindbaer
      Fastelavnsboller med karamel og hindbær

    POPULÆRE OPSKRIFTER

    • Gulerodskage med floedeosteglasur
      Gulerodskage med ostecreme
    • Syltede rødløg
      Syltede rødløg
    • Bananpandekager
      Bananpandekager
    • Dahl opskrift
      Indisk dahl
    • Pastasalat med cremet karrydressing og groentsager
      Pastasalat med cremet karrydressing og grøntsager
    • Bagekartofler opskrift
      Bagekartofler

    Tilmelding til mit nyhedsbrev

    Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails når jeg udgiver en ny opskrift. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

    Footer

    Copyright

    Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

    For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

    Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.

    Footer

    ↑ Til toppen


    Om

    Råvareindeks

    Kontakt

    Privatlivspolitik


    Copyright © 2021 - Louises Madblog - CVR 35614788

    X
    Køb en airfryer fra Cosori med 15 % rabat med koden Dam15
    Køb airfryer her