
Mørbradgryde med bacon & cocktailpølser
4 personer
Forberedelsestid: 40 min
Ingredienser
1 svinemørbrad
125-150 g bacon i tern
200 g cocktailpølser
500 g champignon
1/4 liter madlavningsfløde
3/4 liter mælk
1 stor dåse tomatpure
Ketchup
Paprika
Salt
Serveres med
Ris eller kartoffelmos
Fremgangsmåde
1. Puds mørbraden af (fjern fedt og sener) og skær den i bøffer af cirka 2 cm.
2. Skær champignonerne i skiver.
3. Bacon og cocktailpølser brunes i en gryde. Derefter tages de af varmen og ligges på en tallerken.
4. Dernæst brunes champignonerne og ligges på tallerkenen.
5. Brun til sidst mørbradbøfferne og drys med salt og paprika. Læg også mørbradbøfferne over på tallerkenen.
6. Fløde, mælk, tomatpure og ketchup blandes sammen i gryden og varmes op. Saucen skal gerne være lidt tyk i det, jævn den eventuelt lidt hvis den ikke er det.
7. Hæld alt det lækre fyld op i gryden igen og smag til med ketchup, paprika og salt indtil saucen har den ønskede smag. Hvis du har god tid så lad gerne mørbradgryden stå og simre en times tid.
8. Servér med kogte ris, og eventuelt lidt hakket persille eller grønne ærter blandet i risene. Eller servér med en lækker hjemmelavet kartoffelmos.

Skrevet af: Louise DamBacon, Champignon, Cocktailpølser, Madlavningsfløde, Svinemørbrad, TomatpuréKategori: Efterårs og vinterretter, Favoritopskrift, Hovedretter / Aftensmad, Svinekød
Virkelig lækker ret!! Jeg kom skalotteløg og lidt rødvin i også, hvilket klart kan anbefales 😋👍🏼
Det lyder også lækkert :-)
Er der nogen, der ved, hvor man kan få cocktailpølser som i “gamle dage”?
De seneste 10 – 20 år har jeg ikke smagt en god cocktailpølse. Skindet er for hårdt og sejt, det skal sprænge, når man skærer/bider i den.
Men det værste er dog smagen, det er lige som om, der er krydret med nogen måske hvidløgsagtigt. Jeg savner den røgede smag.
Lavede denne opskrift igår og nej hvor var det lækkert. Børnene var også vilde med det.
Jeg kom dog lige et løg i, for at give det lidt mere smag. Mørbradgryden blev serveret til kartoffelmos og det kunne sagtens gå sammen. Skal helt sikkert lave opskriften igen senere.
Super dejligt at høre! :-)
Har lige lavet din mørbradgryde her i aften og mums det smagte virkelig godt :) Lækker lækker opskrift !!
~ Vivi
Dejligt at høre, kunne være man snart skulle lave den igen :-)
Ja det må du. Det smagte rigtig godt :-)
Uh! Det bliver jeg nødt til at prøve. Det ser nice ud!