• Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
menu icon
go to homepage
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
search icon
Homepage link
  • Alle opskrifter
  • Morgenmad
  • Aftensmad
  • Søde sager
  • Om
×
Forside » Opskrifter » Skærekager

Gulerodskage med ostecreme

Louisex
Ændret: okt 29, 2024 · Udgivet: jun 27, 2022 af Louise Dam · 77 Kommentarer

Gulerodskage med floedeosteglasur

Få min opskrift på den bedste gulerodskage med ostecreme. Kagen er fantastisk lækker og svampet, og på toppen kommer der en skøn flødeostecreme og hakkede valnødder. En kage de fleste elsker!

Gulerodskage med ostecreme er og bliver en af mine yndlingskager. Gulerodskagen er bare rigtig lækker, den er svampet og med en god let krydret smag fra kanelen. Og så elsker jeg ostecremen på toppen som laves af flødeost, smør og flormelis. Den er på én gang sød og syrlig - og det smager SÅ godt!

Gulerodskagen er forholdsvis nem at bage - og så kan man jo sagtens pynte kagen virkelig fint, hvis man synes den er for kedelig som den er.

piskeris Grullo

Svampet gulerodskage med ostecreme

4.38 fra 126 stemmer
Justér antalJustér antal: 10 personer
Holdbarhed: 3 dage
Fryseegnet: Ja
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 50 minutter min
Samlet tid 1 time t 10 minutter min

Udstyr (reklamelink)

  • (reklamelink)Springform 24 cm
  • (reklamelink)Elpisker
- undgå din skærm går ud

Ingredienser

Gulerodskage

  • 4 æg
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 180 g (reklamelink)hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 2-3 tsk (reklamelink)kanel
  • 2 tsk (reklamelink)bagepulver
  • 1,5 dl rapsolie
  • 300 g gulerødder

Flødeostecreme

  • 125 g flormelis
  • 125 g blødt smør
  • 200 g flødeost, f.eks. Philadelphia natural - ikke light.

Pynt

  • 100 g (reklamelink)valnødder
Makes: 24cm0 x 0cm rund

Sådan gør du
 

  • Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt til du skal lave flødeostecremen.

Gulerodskage

  • Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.
  • Pisk æg, sukker og brun farin sammen i en skål med en elpisker eller i en røremaskine på piskeris i cirka 5 minutter. Det skal blive lyst og luftigt.
  • Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver sammen i en skål og rør det i dejen.
  • Tilsæt olien til dejen.
  • Vend de revne gulerødder i dejen.
  • Fordel dejen i en springform på 24 cm. Den skal enten være smurt med smør eller beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i ovnen ved 175 grader i cirka 50 minutter.
  • Lad kagen køle helt af på en rist.

Flødeostecreme

  • Når kagen er kølet af skal flødeostecremen laves.
  • Med en elpisker piskes flormelis, flødeost og blødt smør sammen i en skål til den er helt cremet og uden klumper.
  • Fordel ostecremen på kagen.

Pynt

  • Hak valnødderne groft, eller knus dem blot med hænderne.
  • Fordel valnødderne ovenpå ostecremen.

Video

Noter

Når ostecremen er fordelt på kagen skal overskydende kage opbevares i køleskabet.
Tip! Hvis du ønsker at ostecremen er mere frisk i smagen kan du tilsætte lidt revet citronskal.

Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

Servering: 1 stykke | Kalorier: 586 kcal | Kulhydrater: 52 g | Protein: 7 g | Fedt: 40 g
Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter Udskriv
Opskrift af Louise Dam
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

Pynt af gulerodskage

Jeg har valgt at pynte min gulerodskage med hakkede valnødder ovenpå flødeostecremen. Det ser pænt ud på sådan en rustik måde, og så smager det også vældig godt sammen med den søde kage. Hvis man er god til at lave noget med fondant kan man jo lave små gulerødder og pynte kagen med dem.

Ønsker man en lidt mere fin gulerodskage kan man flække gulerodskagen så der er to bunde. Imellem de to bunde og på toppen af din gulerodskage kan der så komme flødeostecreme. Der skal muligvis bruges lidt mere creme, hvis du laver kagen på denne måde.

Tips til opskriften!

  • Jeg opbevarer kagen i en lukket beholder ved stuetemperatur inden der er kommet ostecreme på. Ostecremen kommer jeg først på lige inden den skal serveres. Når ostecremen er påført kagen skal den opbevares på køl, og det synes jeg godt den kan blive lidt tør af.
  • Du kan til gengæld bare røre din ostecreme sammen og stille på køl, og sagtens også bare kagen dagen før den skal bruges. En gulerodskage holder sig god og svampet i cirka 3 dage.
  • Du kan med fordel også bage din gulerodskage i muffinsforme. Du kan se min opskrift på gulerodsmuffins her.
  • Hvis du hellere vil bage en stor bradepande gulerodskage i stedet for at lave en mindre rund kage, som jeg gør så kommer det helt an på størrelsen af bradepanden, hvor meget du skal gange opskriften op med.

    Men du kan regne det ret præcist ud ved at finde arealet af de to forme. Springformen jeg har brugt er 24 cm i diameter. Her beregner du radius*radius*Pi = 12*12*3,14 = 452,16 cm2, så måler du bagepladen, er den f.eks. 40*40 giver det 1600 cm2 og så skal du lave 1600/452,16= 3,5 gange opskriften.

Spørgsmål og svar til opskriften

Kan man fryse gulerodskage med flødeostecreme?

Selve gulerodskagen er fryseegnet, men jeg vil anbefale dig at fryse den uden ostecremen på.

Hvordan undgår jeg klumper i ostecremen?

Dit smør skal være HELT blødt. Ellers risikerer du der kommer små klumper af smør i din flødeostecreme. Og det er ikke helt så lækkert som en helt fløjlsblød creme ovenpå gulerodskagen.

Kan man bruge smør i stedet for olie og i så fald hvad svarer 1,5 dl olie til i smør ?

Det er jeg sikker på du godt kan. Jeg har fundet en omregner på Samvirke.dk. Her står du der at 100 g smør svarer til 85 g olie. Så du skal bruge 160 g smør. (1,5 dl olie burde veje cirka 135 g)

Prøv også min lækre opskrift på græskarkage, der minder lidt om denne kage med gulerod.

Æg, brun farin og sukker
Æg, brun farin og sukker pisket
Mel, kanel og bagepulver
Gulerodskage med floedeostecreme
Gulerødder i dejen
Gulerodskage med floedeostecreme
Gulerodskage med floedeostecreme
Ingredienser til floedeostecreme
Gulerodskage med floedeosteglasur
Gulerodskage med floedeosteglasur
Gulerodskage med floedeosteglasur
Gulerodskage med floedeosteglasur
Gulerodskage med ostecreme og valnødder

Inspiration til opskriften kommer fra Cutecarbs.dk.

Kommentarer

  1. Kirsten skriver

    september 05, 2025 at 10:57 am

    5 stars
    Super Nem og hurtig og smager fantastisk

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 15, 2025 at 12:38 pm

      Dejligt at høre. Virkelig også en af mine favoritter.

      Svar
  2. Loui skriver

    februar 14, 2025 at 10:44 pm

    3 stars
    Ekstremt sød! Jeg brugte 80g sukker og 80g farin og kagen blev alligevel så sød at jeg næste gang vil prøve med kun 60g farin & 60g sukker og se hvad der sker 😅

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 19, 2025 at 12:29 pm

      Ja, det er jo virkelig smag og behag den slags. Meld meget gerne tilbage hvad du synes om den med endnu mindre sukker i.

      Svar
    • Kirsten Laursen skriver

      august 18, 2025 at 1:56 pm

      Kagen kan også flækkes og smøres med appelsinmarmelade 😋😋

      Svar
      • Louise Dam skriver

        august 27, 2025 at 1:53 pm

        Tak for et godt tip 🙌

        Svar
  3. Lise Bossen skriver

    oktober 30, 2024 at 5:59 pm

    5 stars
    Kanon lækker gulerodskage

    Svar
    • Louise Dam skriver

      november 05, 2024 at 9:09 am

      Dejligt at høre :-)

      Svar
      • Bettina Sloth skriver

        februar 16, 2025 at 5:11 pm

        5 stars
        Ammmmmen det er jo netop denne her gulerodskage jeg har ledt efter i mange år. 🤗🤗 Fik den for MANGE år siden og har bare ikke fået den siden.
        Den ER simpelthen bare sååååå lækker. Jeg puttede lidt rosiner i dejen og den smagte fantastisk 😋😋
        Tak for lækker opskrift på verdens bedste gulerodskage opskrift.

        Svar
        • Louise Dam skriver

          februar 19, 2025 at 12:28 pm

          Hvor var det godt du fandt den :-) Dejligt du også er vild med opskriften - det er én af mine yndlingskager!

          Svar
  4. Gitte skriver

    juli 15, 2024 at 1:54 pm

    5 stars
    Fantastisk svampet. Jeg putter rosiner og valnødder i også

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 23, 2024 at 4:05 pm

      Det lyder også lækkert :-)

      Svar
  5. Jane skriver

    juli 07, 2024 at 9:10 am

    2 stars
    Blev for klisteret/ klæg. Skal evt bages meget længere tid end der står i opskriften?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 02, 2024 at 2:01 pm

      Hej Jane, det er jeg ked af du oplevede. Der kan desværre være ret stor forskel på ovne. Det har jeg selv oplevet efter jeg har boet forskellige steder og dermed har skiftet ovn nogle gange. Jeg vil anbefale dig altid at tjekke kagen med et lille træspyd eller lignende for at se om kagen hænger ved. Gør den ikke det er den færdig :-)

      Svar
  6. Mathilde skriver

    maj 14, 2024 at 9:25 pm

    5 stars
    Seriøst den bedste opskrift på gulerodskage !!! Familen var vilde med den. Den v’er på niveau med en god svampet kage fra Lagkagehuset !!! Prøv den!!!!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 22, 2024 at 12:35 pm

      Ej det gør mig glad du synes det! Mange tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar ❤️

      Svar
  7. Kageelsker skriver

    august 03, 2023 at 1:44 pm

    3 stars
    Dejlig kage. Jeg blev dog skuffet over at kagen slet ikke hævede. Kom så i tanke om at opskriften til dejen heller ikke indeholder noget syre, der skal reagere med bagepulveret for at kagen skal hæve.

    Jeg valgte at tilføje noget revet citronskal til flødeosttoppingen, da jeg synes der manglede noget syrlighed til den søde og krydrede smag af kagen. Derudover valnødder ovenpå til sidst, da det bare gør godt til gulerodskage :)

    Så alt i alt en velsmagende men flad kage :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 08, 2023 at 10:35 am

      Jeg har aldrig haft problemer med at den ikke hæver. Den bliver dejlig luftig synes jeg. Når du bruger bagepulver skal der ikke tilsættes syre. Det er ved bagning med natron det er nødvendigt.

      Men dejligt du trods alt synes den smagte godt :-)

      Svar
  8. Lisbeth Wickberg skriver

    juni 22, 2023 at 8:24 pm

    Lækker opskrift. Tak for at dele den.
    Min datter er desværre allergisk overfor kanel.
    Ved du om det kan undværes og evt bruge et andet krydderi 🙏

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juli 03, 2023 at 11:21 am

      Jeg har ikke prøvet at bage den uden kanel, så jeg ved faktisk ikke helt hvordan den vil blive uden. Men måske du kan ersatte med noget kardemomme og allehånde. Lad mig gerne vide hvordan det går :-)

      Svar
    • Nina skriver

      oktober 10, 2023 at 7:10 pm

      Det kan du sagtens! 🤩

      Svar
  9. Ragnhild skriver

    april 16, 2023 at 2:09 pm

    5 stars
    Fuldstændig formidabel kage :-) Det er blevet en rigtig klassiker herhjemme på Søbyvej. Jeg vil tage den med ned i kirken på torsdag og dele den med dem. Hav en forrygende dag, Louise!
    Mvh Ragnhild

    Svar
    • Louise Dam skriver

      april 26, 2023 at 2:35 pm

      Åh hvor bliver jeg bare glad for at læse din kommentar. Mange tak for den :-)

      Svar
  10. Mia Kyllesbech skriver

    marts 17, 2023 at 11:54 am

    Hej,

    Skal væsken presses ud af de revne gulerødder ?

    Vh Mia

    Svar
    • Louise Dam skriver

      marts 20, 2023 at 2:14 pm

      Nej, det skal den ikke :-)

      Svar
      • Louise skriver

        maj 27, 2024 at 10:10 pm

        Hej
        Er det varmluft eller alm. ovn?

        Svar
        • Louise Dam skriver

          juni 01, 2024 at 6:55 am

          Det er almindelig ovn.

          Svar
          • Dorthe skriver

            oktober 13, 2024 at 9:05 am

            Jeg skal bage kagen i dag, men er i tvivl om ovnen skal være forvarmet? Måske mine øjne har overset det i beskrivelsen.

          • Louise Dam skriver

            oktober 18, 2024 at 10:44 am

            Ovnen skal forvarmes.

  11. Marie skriver

    juni 19, 2022 at 8:11 pm

    De 300 gram gulerødder? Er det før eller efter de er revet?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 21, 2022 at 2:01 pm

      Det betyder vist ikke det helt store. Men jeg plejer at have cirka 300 gram når de er revet.

      Svar
  12. Sanne skriver

    juni 10, 2021 at 12:30 am

    Kan flødeosecremen laves dagen før? :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      juni 11, 2021 at 3:00 pm

      Ja, det kan den sagtens :-)

      Svar
  13. Amalie Feddersen skriver

    september 02, 2020 at 6:36 pm

    Hej Louise. Kan den fryses ned?😊

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 19, 2020 at 9:49 am

      Ja, det kan den godt. Det skal bare være uden flødeostecremen.

      Svar
      • Iben skriver

        april 28, 2021 at 7:08 am

        Kan man bruge smør i stedet for olie og i så fald hvad svarer 1,5 dl olie til i smør ?

        Svar
        • Louise Dam skriver

          april 28, 2021 at 12:23 pm

          Hej Iben
          Det er jeg sikker på du godt kan. Jeg har fundet en omregner på Samvirke.dk. Her står du der at 100 g smør svarer til 85 g olie. Hvis det passer så svarer det til at du skal bruge 160 g smør. (1,5 dl olie burde veje cirka 135 g)

          Svar
        • Wiktoria skriver

          august 18, 2021 at 11:56 am

          Jeg prøvede engang at lave gulerødskage med smør i stedet for olie og min erfaring er, at kagen bliver slet ikke ligeså svampet som når man bruger olie.

          Svar
          • Louise Dam skriver

            august 18, 2021 at 1:41 pm

            Hej Wiktoria
            Mange tak for dit input til opskriften - dejligt med egne erfaringer :-)
            Hilsen Louise

    • Cille skriver

      september 02, 2021 at 12:44 pm

      Hvor mange personer vil du sige der er til i en kage? : )
      Bare sådan ca. 😅

      Svar
      • Louise Dam skriver

        september 02, 2021 at 2:13 pm

        Hej Cille
        Cirka 8-10 personer Det kommer selvfølgelig helt an på hvor store stykker man spiser :-)

        Svar
        • Cille skriver

          september 17, 2021 at 11:46 am

          Tak for svar : )
          Når du laver den 3,5 x opskriften, hvor længe vil du så skyde på den skal have i ovnen? Kan du sige noget om det? :)

          Svar
          • Louise Dam skriver

            oktober 04, 2021 at 3:45 pm

            Åh, det er et godt spørgsmål :-) Det er næsten umuligt for mig at give et korrekt svar på. Det kommer også meget an på hvilken størrelse form du bager den i. Hvis kagen har cirka samme tykkelse vil der måske ikke være så stor forskel på bagetiden. Så du skal holde øje med kagen undervejs.
            Hilsen Louise

  14. Leila skriver

    maj 26, 2020 at 1:31 pm

    Er ikke den store bagermester, er en alm Lurpak smør god nok eller skal det være en usaltet?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      maj 26, 2020 at 4:24 pm

      Det er helt fint med alm. lurpak. Jeg bruger altid saltet smør.

      Svar
  15. Gulerodskageelsker skriver

    februar 04, 2020 at 1:01 pm

    Ihhh hvor denne her kage hitter, når jeg laver den til familien!!🙌🏽 Jeg bager den i ovnen i 40/43 minutter, derefter lader jeg den stå i de resterende minutter med slukket ovn ;)) Den bliver så svampet!!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      februar 04, 2020 at 10:08 pm

      Hvor er det altså bare dejligt at høre! :-)

      Svar
  16. Lise Ramsgaard skriver

    december 29, 2019 at 1:28 pm

    Waou, hvor er du god. Du laver den bedste gulerodskage og så regner du lige om fra springform til bradepande. Respekt :)

    Svar
    • Louise Dam skriver

      januar 31, 2020 at 11:32 am

      Mange tak skal du have Lise :)

      Svar
      • Cecilia skriver

        januar 27, 2023 at 1:42 pm

        Du skriver at du opbevarer den i en lukket beholder, det har jeg så ikke..... ØV, men kan den så stå i køleskabet natten over & så få smurt ostecremen ovenpå næste dag?

        Svar
        • Louise Dam skriver

          februar 03, 2023 at 11:15 pm

          Jeg er desværre først nået til din besked nu. Man kan også blot pakke den ind i en frysepose f.eks. Men den kan også opbevares på køl, det skal den også når først ostecremen er kommet på.

          Svar
  17. Sarah Kruse skriver

    oktober 17, 2019 at 9:01 am

    Hej Louise !
    Tak for en lækker blog som jeg tit bruger. Kan kagen fryses ned, og stadig være lige så lækker og svampet ?

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 29, 2019 at 12:09 pm

      Hej Sarah
      Jeg har desværre ikke prøvet at fryse den ned. Men umiddelbart vil jeg tro det godt kan lade sig gøre.

      Svar
  18. Henriette skriver

    oktober 12, 2019 at 6:58 am

    Hejsa Louise
    Hvis man gerne vil bage en stor bradepande gulerodskage, hvor mange gange skal jeg så fordoble opskriften tror du
    Vh Henriette Nielsson

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 16, 2019 at 3:41 pm

      Hej Henriette
      Det kommer helt an på størrelsen af bradepanden. Men du kan regne det ret præcist ud ved at finde arealet af de to forme. Springformen jeg har brugt er 24 cm i diameter. Her beregner du radius*radius*Pi = 12*12*3,14 = 452,16 cm2, så måler du bagepladen, er den f.eks. 40*40 giver det 1600 cm2 og så skal du lave 1600/452,16= 3,5 gange opskriften.
      Hilsen Louise

      Svar
  19. Nadja skriver

    september 25, 2019 at 5:57 pm

    Super lækker kage 😍 det er ikke sidste gang jeg laver den!

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 16, 2019 at 2:57 pm

      Skønt at høre!

      Svar
  20. Camilla Voigt skriver

    august 10, 2019 at 7:08 am

    Hej Louise
    Hvilken slags olie ville du bruge.
    Hilsen Camilla

    Svar
    • Louise Dam skriver

      august 24, 2019 at 3:34 pm

      Bare en smagsneutral olie. F.eks. rapsolie.

      Svar
  21. Malene skriver

    oktober 14, 2018 at 5:35 am

    Hej
    Tak for opskrift på den lækreste kage? Har du prøvet at skifte gulerødder ud med squash? Squash indeholder vist mere vand end gulerødder.
    Mvh Malene

    Svar
    • Louise Dam skriver

      oktober 26, 2018 at 11:35 am

      Hej Malene
      Jeg har en opskrift på en squashkage istedet for lige her: https://www.louisesmadblog.dk/laekker-squashkage-med-flodeosteglasur/

      Svar
    • Lise skriver

      august 09, 2019 at 4:21 pm

      Hej :)
      Er det 175 i ovnen på alm el. Varmluftsovn ?
      Ha bagt den før, den smager sindsyg godt. Ka bar ikk huske det med ovnen :(

      Svar
      • Louise Dam skriver

        oktober 16, 2019 at 3:47 pm

        Beklager det sene svar. Jeg er på barsel pt. så der er ikke så meget tid :o) Jeg bruger almindelig ovn til at bage den.

        Svar
  22. Nadia skriver

    december 09, 2017 at 12:21 am

    Hejsa Louise
    Vil rigtigt gerne lave din gulerødskage men det med gram er jeg virkelig dårlig til at regne ud i dl!.. kan du godt hjælpe mig med det da jeg skal lave den imorgen! :-/

    Svar
    • Louise Dam skriver

      december 23, 2017 at 11:13 pm

      Hej Nadia
      Det er altid nemt at omregne ved at søge på google. Jeg håber kagen blev god :-)

      Svar
  23. Anne skriver

    oktober 31, 2017 at 5:35 pm

    Hej :)
    Denne kage er fantastisk!
    Har du erfaring med at halvere opskriften?
    Mvh Anne

    Svar
    • Louise Dam skriver

      november 01, 2017 at 5:21 pm

      Næh, men det tror jeg da sagtens du kan.

      Svar
  24. Kate skriver

    oktober 21, 2017 at 10:57 pm

    Mums tak <3

    Svar
  25. Christina skriver

    september 19, 2017 at 7:41 pm

    Hej Louise , jeg har netop prøvet din lækre gulerodskage og den var super lækker

    Svar
    • Louise Dam skriver

      september 23, 2017 at 11:07 pm

      Dejligt at høre :-)

      Svar
  26. Marianne skriver

    marts 29, 2017 at 10:26 pm

    Hej Louise ☺️
    Har du nogen erfaringer med at bage dem som muffins?
    Min søn skal dele ud i børnehaven, og han ønsker sig gulerodskage med chokolade og jordbær ovenpå.. 😕😆
    Mvh Marianne

    Svar
    • Louise Dam skriver

      marts 31, 2017 at 7:39 am

      Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg sagtens du kan. Så skal de nok bare kun have omkring 15 minutter i ovnen vil jeg tro.

      Svar
  27. Bindia | Indisk Takeaway skriver

    januar 07, 2017 at 8:35 am

    Du gør det så lækker, jeg elsker ost tak for at dele jeg vil prøve det snart.

    Svar
    • Katharina skriver

      januar 29, 2021 at 12:10 pm

      Kan man godt putte ostecremen nogle timer inden den skal serveres?

      Svar
      • Louise Dam skriver

        februar 11, 2021 at 10:25 pm

        Ja, det kan du sagtens. Så stiller du den bare på køl indtil den skal serveres.

        Svar
4.38 from 126 votes (117 stemmer uden kommentar)

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Footer

↑ Til toppen


Opskrifter

Om Louises Madblog

Opskriftsindeks

Råvareindeks

Samarbejde, reklame, annoncering

Morgenmad

Frokost

Aftensmad

Tilbehør

Søde sager

Cookie- og privatlivspolitik

Kontakt


COPYRIGHT
Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.


Copyright © 2024 - Louises Madblog - CVR 35614788

Vurdér opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required

Recipe Ratings without Comment

Something went wrong. Please try again.