• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Louises Madblog
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
menu icon
go to homepage
  • OPSKRIFTER
  • REJSER
  • SAMARBEJDE
  • OM
  • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • OPSKRIFTER
    • REJSER
    • SAMARBEJDE
    • OM
    • KONTAKT
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • YouTube
  • ×
    Forside » Opskrifter » Søde sager » Dessert » Desserter i glas

    Bagte rabarber med mascarponecreme

    Udgivet: maj 25, 2023 · Opdateret: maj 25, 2023 af Louise Dam

    Gå til opskrift Udskriv

    En virkelig nem og lækker opskrift på bagte rabarber med mascarponecreme. Det er en simpel sommerdessert i glas, som du kan servere til hverdag eller fest. Nogen vil sige, at det er en form for rabarbertrifli fordi den ligger i flotte lag.

    Bagte rabarber med mascarponecreme i glas en rigtig sommerdessert

    Sommerdessert i glas

    Da vi havde gæster en aften, lavede jeg denne her skønne sommerdessert med bagte rabarber, og den var meget nem at lave. Der er selvfølgelig 3 forskellige elementer, du skal have styr på: bagte rabarber, nøddecrunch og mascarponecreme. Det der tager længst tid er nok de bagte rabarber, men de to andre ting, kan du hurtigt lave.

    Det er en virkelig lækker kombination de tre ting, og så passer den helt perfekt til en lun aften på terrassen. Det er ikke en super tung dessert, hvilket især er rart efter en god omgang grillmad.

    Se også disse opskrifter:
    Små jordbærrabarber tærter | Gammeldags rabarberkage med makroner | Rabarbercrumble

    Bag for Børnetelefonen - Børns vilkår

    Skøn dessert med bagte rabarber

    Det ligner meget en form for rabarbertrifli, da de forskellige elementer bliver lagt i lag skiftevis. Det kan du også godt kalde den. Lige meget hvad er det en skøn dessert med bagte rabarber, hvor det syrlige og det søde mødes.

    Se også alle mine andre opskrifter med rabarber i og læs mere om rabarberen. Vidste du f.eks. at rabarber jo er en grøntsag, og kan også bruges i det salte køkken?

    📖 Opskrift

    ikon piskeris Chestnut

    Bagte rabarber med mascarponecreme

    Opskrift af Louise Dam
    4 personer
    Holdbarhed: 1 dag
    Fryseegnet: Nej
    Forb. tid 20 minutter min
    Tilb. tid 30 minutter min
    Samlet tid 50 minutter min
    - undgå din skærm går ud

    Ingredienser

    Bagte rabarber

    • 350 g rabarber
    • 6 spsk rørsukker
    • 1 vaniljestang
    • ½ dl vand

    Nøddecrunch

    • 50 g havregryn
    • 50 g nødder, hakkede, hasselnødder + macadamia
    • 50 g smør
    • 1 spsk sirup

    Mascarponecreme

    • 150 g mascarpone
    • 2 spsk flormelis
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 1,5 dl piskefløde
    • 1 økologisk citron, kun citronskal

    Sådan gør du
     

    Bagte rabarber

    • Skær rabarberne i stykker på 3-4 cm.
    • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland sammen med rørsukker.
    • Fordel sukkerblandingen på rabarberne og vend det hele godt rundt.
    • Kom vand og den tomme vaniljestang i et ovnfast fad. Læg rabarberstykkerne i fadet i ét lag, men hvor de ligger tæt op af hinanden.
    • Kom fadet i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter. Eller til rabarberne er blevet bløde men ikke splatter ud.

    Nøddecrunch

    • Opvarm smør og sirup på en pande og kom så hakkede nødder og havregryn på panden og rist ved middel varme i cirka 10 minutter.
    • Når det er begyndt at blive gyldent tager du det af panden og ligger det til afkøling på et stykke bagepapir.

    Mascarponecreme

    • Kom mascarpone, flormelis og vaniljesukker i en skål og bland rundt.
    • Pisk med en elpisker og tilsæt fløden lidt efter lidt indtil du har en creme der er tyknet og blød. Pas på med ikke at overpiske så den bliver grynet.
    • Kom cremen i en sprøjtepose. (reklamelink)

    Samling af desserten

    • I et glas kommes først bagte rabarber, så creme og så crunch. Lav to af disse lag. Desserten kan eventuelt pyntes med lidt mynte eller spiselige blomster.

    Video

    Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)

    Servering: 1 person | Kalorier: 636 kcal | Kulhydrater: 43 g | Protein: 8 g | Fedt: 49 g
    Bedøm denne opskrift:
    5 fra 1 stemme
    Tilføj til indkøbsliste Gå til indkøbsliste Gem på Pinterest Gem som favorit Gå til favoritter
    Udskriv
    Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!

    Tips til opskriften!

    • Jeg har brugt en hel vaniljestang i opskriften, og jeg vil klart anbefale dig også at ofre lidt penge på en vaniljestang. Du får den lækreste smag af vanilje, og du kan også se de små vaniljeprikker på billedet herunder. Du kan dog godt erstatte med vaniljesukker, hvis du ikke har andet.
    • Du kan lave både de bagte rabarber, mascarponecreme og nøddecrunchen inden det skal bruges. Både rabarber og nøddecrunch kan du lave klar dagen før og mascarponecremen kan du godt lave et par timer før. De bagte rabarber og mascarponecremen skal opbevares på køl og nøddecrunchen i en lufttæt beholder på køkkenbordet.
    • Hvis det er sommer, og du alligevel har gang i grillen, kan du også gode lave dine bagte rabarber med mascarponecreme på grillen. I stedet for at komme dine rabarber i ovnen, kan du komme dem i et fad på grillen.

    💭 Spørgsmål og svar til opskriften

    Kan jeg forberede desserten?

    Ja, det kan du sagtens! Jeg vil anbefale dig at vente med at lægge de forskellige dele sammen, til I skal spise desserten.

    Kan jeg bruge andet end nøddecrunch?

    Ja, det kan du sagtens. Hvis det skal være endnu mere nemt, kan du bare knuse nogle makroner og bruge dem. Det smager også skønt.

    Bagte rabarber
    Følg mig på Instagram

    « Surdejspandekager
    Appelsinsauce til risalamande »

    Læserinteraktioner

    Comments

    No Comments

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Vurdering af opskriften




    Primær Sidebar

    Louise

    Jeg hedder Louise, jeg er 35 år og bor i København sammen med min kæreste Martin og min datter Amalie. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave lækre opskrifter til jer. Her på min blog finder du nemme og lækre retter, ofte med billeder af fremgangsmåden. Her kan alle være med! Jeg håber du finder en opskrift du kan bruge i blandt de over 800 opskrifter på siden.

    Mere om mig →

    NYE OPSKRIFTER

    • Pestosnegle ()
      Pestosnegle
    • Nytår
      Nytårsmiddag
    • Dadler med peanutbutter og chokolade
      Dadler med peanutbutter og chokolade
    • Persillesovs
      Persillesovs
    • Halloween mumier af romgkugler
      Halloween mumier
    • Sankt Hans baal
      Sankt Hans menu

    POPULÆRE OPSKRIFTER

    • Gulerodskage med floedeosteglasur
      Gulerodskage med ostecreme
    • Syltede rødløg
      Syltede rødløg
    • Bananpandekager
      Bananpandekager
    • Dahl opskrift
      Indisk dahl
    • Pastasalat med cremet karrydressing og groentsager
      Pastasalat med cremet karrydressing og grøntsager
    • Bagekartofler opskrift
      Bagekartofler
    Bag for Børnetelefonen

    Tilmelding til mit nyhedsbrev

    Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails når jeg udgiver en ny opskrift. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

    Footer

    Copyright

    Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen.

    For alle andre gælder det at der er copyright på billeder og tekst (også fra sociale medier som Facebook og Instagram). Billeder og tekst må derfor aldrig bruges uden forudgående skriftlig tilladelse.

    Overtrædelse af ophavsretten medfører et krav om vederlag for krænkelse af ophavsret og krav om øjeblikkeligt at fjerne billeder.

    Footer

    ↑ Til toppen


    Om

    Råvareindeks

    Kontakt

    Privatlivspolitik


    Copyright © 2021 - Louises Madblog - CVR 35614788