
Her får du en virkelig god opskrift på sirupskage. Selve kagen består af sirupsbunde, og imellem de lag er der en skøn kirsebærcreme. Oven på sirupskagen er der en virkelig lækker chokoladeganache. Det er en rigtig jule sirupskage, som er oplagt at servere til julehyggen.
Sirupslagkage
Det er virkelig en god kage, og så er det en af de kager, der faktisk er nemmere at lave, end det ser ud til. Selve sirupsbundene er ikke noget, der tager lang tid at lave. Kirsebærcremen er også ret nem at lave med de fire ingredienser, der skal i.
Hvis du ikke er så vild med kirsebær, kan du godt undlade at komme det i cremen. Jeg synes dog virkelig, at det giver den helt rigtige smag af en god jule sirupskage. Selve denne opskrift på sirupskage er ret nem at gå til, så du kan rolig kaste dig ud i det!
Sirupskage med mascarpone
Sirupskage er en meget klassisk julekage. Normalt laver man en klassisk sirupskage med en smørcreme imellem to bunde af sirupskage. I denne opskrift på sirupskage laver du en kirsebærcreme med mascarpone og fløde og lægger imellem hele 3 bunde, så det bliver til en flot sirupslagkage.
Selve sirupsbundene smager meget julet, da der er nogle lækre varme krydderier i som kanel, kardemomme, ingefær og nellike. Derudover så er kirsebær jo også noget de fleste forbinder meget med jul, da vi kommer kirsebærsovs på vores risalamande.
Det her er virkelig en jule sirupskage, du nemt kan imponere venner og familie med. Den er oplagt at servere som dessert til julefrokosten eller blot som en kage til eftermiddagshyggen.

Sirupskage med kirsebærcreme
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Klemmeflaske/dressingflaske
- 1-3 (reklamelink)Springform 20 cm
Ingredienser
Dejen
- 3 æg
- 150 g sukker
- 80 g brun farin
- 1,5 tsk (reklamelink)kanel
- 1 tsk (reklamelink)stødt kardemomme
- ½ tsk (reklamelink)stødt ingefær
- ½ tsk (reklamelink)stødt nellike
- 125 g smør, smeltet
- 150 g (reklamelink)lys sirup
- 100 g (reklamelink)mandler, grofthakket
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1 tsk (reklamelink)natron
- 250 g (reklamelink)hvedemel
Creme
- 300 g mascarpone
- 400 g piskefløde
- 100 g (reklamelink)amarena kirsebærsauce, bær siet fra
- 70 g flormelis
Chokolade drip
- 70 g piskefløde
- 125 g (reklamelink)mælkechokolade
- 1 spsk. (reklamelink)glukosesirup
Sådan gør du
Kagen
- Tænd ovnen på 180ºC varmluft. Beklæd bunden af 3 springforme (ø20 cm) med bagepapir. Hvis du kan har én springform kan du efterfølgende skære kagen ud i 3 bunde.
- I en skål piskes æg, sukker og farin til en luftig masse, ca. 5 min.
- Mens det pisker smelter du dit smør i mikroovnen eller i en lille gryde. Når smørret lige er smeltet røres den lyse sirup her i. Sæt til side mens sukker/æggemassen pisker færdig.
- I en skål blandes mel, natron, bagepulver, groft hakket mandler og krydderier.
- Når æg/sukker massen er pisket luftig vendes det smeltet smør og sirup her i. Vend forsigtigt med en dejskraber, så du ikke slår luften ud af massen. Vend forsigtigt de tørre ingredienser her i.
- Fordel dejen i de 3 springforme. Hvis du kun har én form kommer du alt dejen i den. Bag dem i ovnen i ca. 30-35 min. (hvis du bager det i én form skal den nok have lidt længere tid) til du kan stikke en kødnål/strikkepind i kagen uden der sidder kagerester på den når du trækker den ud. Lag bundene køle helt af inden du samler kagen. Skær evt. bundene til, hvis de ikke har bagt helt jævnt.
Kirsebærcreme
- Kom fløde, mascarpone, flormelis og amarena kirsebærsauce (bærene siet fra) i en skål og pisk til du har en ensartet blød creme der kan stå ad sig selv. Kom cremen i en sprøjtepose med den ønskede tyl.
- Stænk alle bundene med kirsebær saucen, og placer 5-8 bær på bunden. Sprøjt dutter med cremen, placer en bund oven på moussen og gentag en gang mere. Gem en smule af cremen, hvis du vil have swirls på toppen. Placer den sidste bund på kagen, og stil på køl mens du laver din chokoladetopping.
Chokoladetopping
- I en mikroovnssikker skål kommer du fløde og finthakket mælkechokolade. Lun det i mikroovnen til chokoladen lige er smeltet, og rør så stille chokolade og fløde til en ensartet masse. Pas på du ikke arbejder for meget luft ind i chokoladen, så laver du bobler. Rør glukosesiruppen i, og hæld så din drip i en klemmeflaske.
- Klem nu chokolade ud langs kanten af kagen på toppen, hele vejen rundt. Chokoladen vil dryppe ned langs siderne. Fyld nu toppen med chokolade, og stil den på køl til chokoladen har sat sig en smule. Pynt toppen med rosetter af cremen og top dem evt. med kirsebær og guld støv
Opskriften er udviklet af Nicoline fra Det Glade Køkken.
Tips til opskriften
I stedet for at bruge 3 springforme på 20 cm i diameter, kan du i stedet bruge én og så efterfølgende skære kagen ud i 3 bunde. Vær dog opmærksom på at bagetiden kommer til at blive forlænget. Kagen er først færdig når du kan stikke en kødnål i uden der sidder dej på den.
Når bundene er færdige, skal du lade dem køle helt af. Efterfølgende deler du kagen i 3 lige store bunde.


Comments
No Comments