Jeg har været i køkkenet og bage de fineste små mazarinkager med rabarber. Mazarinkagerne er fyldt med en lækker vaniljecreme i midten og ovenpå er der rabarberkompot og til slut en fin lyserød marengs. Mazarinkager er en kage med marcipan, og den har den skønneste konsistens og smag. Den kan faktisk bare spises som den er, men mazarinkager med rabarber er altså bare endnu bedre!
Rabarber er bare en helt fantastisk grøntsag - og ja, det er faktisk en grøntsag :) Den bliver blot ofte brugt i de danske køkkener til det vi normalt bruger frugt og bær til. Den optræder nemlig for det meste i det søde køkken, når vi laver lækre desserter og kager. Her har jeg valgt at lave en rabarberkompot ved at bage rabarber i ovnen med sukker. Du kan evt. lave en større portion end angivet i opskriften og så blot have det i et rent glas i køleskabet. Rabarberkompotten er perfekt ovenpå morgengrøden, til ost eller til at servere sammen med f.eks. en grydestegt kylling.
Disse små mazarinkager med rabarber fik jeg idéen til, da jeg fik en kage hos Perchs Tea Room, med lidt at de samme elementer i. Så jeg gik lidt og tænkte over hvordan jeg skulle lave de forskellige elementer og og havde egentlig først regnet med at det skulle være mazarintærter. Men den første portion jeg bagte var umulig at få ud af tærtebundene. Derfor gik jeg over til at bruge en silikone muffinsform istedet for - og så gik det meget bedre! Jeg har lavet en lille udhulning i kagerne hvor vaniljecremen er sprøjtet ned. Det giver altså en lækker lille overraskelse i midten af kagen. Jeg synes virkelig de her forskellige elementer smager vildt godt sammen! Så de her små mazarinkager med rabarber kan anbefales på det varmeste.
Opskrift på små mazarinkager med rabarber, vaniljecreme og marengs
Ingredienser
Vaniljecreme
- ½ vaniljestang
- 2 spsk sukker
- 1 spsk majsstivelse
- 1,5 dl sødmælk
- 2 æggeblommer 2 æg delt i æggehvide og æggeblomme (gem æggehviderne til marengsen)
Marengs
- 2 æggehvider
- 50 g sukker
- 50 g flormelis
- rød pastafarve
Sådan gør du
Mazarinkager
- Pisk smør og sukker godt sammen til det er lidt luftigt i konsistensen.
- Riv marcipanen og pisk den sammen med smør og sukker.
- Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk indtil det samlet.
- Vend melet i dejen.
- Fordel dejen i en silikonemuffinsform. Dejen hæver op selvom der ikke er bagepulver i, så fyld dem kun cirka ⅔ op.
- Bag mazarinkagerne i ovnen ved 175 grader i cirka 25-30 minutter.
- Lad kagerne køle helt ned før du tager dem ud af formen. De kan evt. stilles i køleskabet.
Rabarberkompot
- Imens mazarintærterne er i ovnen gør du rabarberkompotten klar.
- Rengør rabarberne og skær bladene fra. 'Fødderne' på rabarberne må meget gerne blive på - du renser dem blot for brune kanter.
- Skær rabarberne i stykker på cirka 3 cm og læg dem i et ovnfast fad.
- Drys sukkeret over rabarberne og bland det sammen.
- Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i cirka 25-30 minutter - eller indtil rabarberne er blevet møre.
- Tag fadet ud af ovnen, og mos rabarberstykkerne lidt og lad rabarberne køle af.
Vaniljecreme
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland dem sammen med lidt af sukkeret for at fordele kornene. Se min guide lige her.
- Bland sukker, vaniljesukker og majsstivelse sammen i en lille skål.
- Hæld lidt af sødmælken i skålen og rør rundt til majsstivelsen er opløst. Bland også æggeblommerne i skålen.
- Resten af mælken hældes i en lille gryde sammen med den tomme vaniljestang. Varm mælken op til lige under kogepunktet.
- Hæld massen i skålen ned i mælken under omrøring.
- Bliv ved med at røre rundt til det tykner og bliver til en creme. Lad den koge igennem i cirka 1 minut.
- Hæld cremen over i en ren skål og dæk med husholdningsfilm, som du trykker helt ned til cremen for at undgå kondens. Sæt cremen på køl.
Marengs
- Pisk æggehvider og sukker stive og tilsæt flormelis lidt ad gangen undervejs.
- Farv evt. marengsen med lidt rød pastafarve.
- Fordel marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Samling af kagerne
- Tag mazarinkager ud af formen.
- Lav et hul i midten af kagerne f.eks med en tyl.
- Hæld vaniljecremen i en frysepose og klip hul i bunden.
- Fordel vaniljecremen i hullerne i kagerne og lidt ekstra på toppen som du smører ud på kagen.
- Læg rabarberkompot på kagerne.
- Sprøjt nu marengs på toppen af kagerne som pynt. Du kan sprøjte lige i det mønster du bedst kan lide.
Fulgte din kompot opskrift og bliver noget sjasket.. håber den blir mere fast når den er kold ellers vil det da løbe af muffin
Hej Karina
Jeg håber kagerne blev gode. Der kan måske være forskel på hvor meget væde der lige er i ens rabarber. Mit blev ikke sjasket, og kunne sagtens ligge ovenpå kagen.
Hilsen Louise
Hvor ser de bare lækre ud, og utroligt smukke!! :-)
Mange tak!
Er det stadig til at få rarbarber, eller er sæsonen helt slut? Får pludselig trang til at lave disse lækre kager! :-)
Jeg synes jeg har set nogle fornyligt. Ellers er der jo altid frosne rabarber 😊
Kære Louise. De ser vildt lækre ud! Skal marengsmassen slet ikke bages/brændes?
Det gjorde jeg ikke. Så er det blot lidt ligesom det der er indeni flødeboller. Men man kan sagtens brænde det med en gasbrænder hvis man synes. Men så ville jeg nok ikke farve marengsen lyserød.
Kære Louise
Opskriften lyder fantastisk.
Tror du, det er muligt at undlade mel?
Mange hilsner
Annemarie
Du kan måske bruge mandelmel istedet for?