Jeg har samlet en masse jeg ved om jul med særligt fokus på al den lækre mad, som vi spiser til julemiddag den 24. december. Du vil også kunne blive klogere på historien omkring jul og juleaften, og så vil jeg gøre mit bedste for at klæde dig på til en julemiddag uden stress. Du kan finde mine bedste opskrifter til juleaften på denne side, så du kan lave en god klassisk julemiddag.

Julemiddag med andesteg

Jul - skikke og traditioner

Julen er for mange forbundet med en masse hygge med familien. Dette gælder særligt på selve juleaften den 24. december men også i de efterfølgende juledage, hvor mange samles til julefrokost.

Jeg tror lidt, at det er sådan, at hver familie har sine helt egne traditioner og skikke, og julen skal helst foregå som den plejer. Dog plejer julemaden at være noget, som man kan blive enige om  –altså i grove træk.

Opskrifter til juleaften

Her kan du finde de forskellige opskrifter til juleaften, så du kan lave en god klassisk julemiddag. Herunder kan du finde en masse lækre opskrifter på julebag og julekonfekt, da det jo også hører sig til.

Alt det søde:

Brunede kartofler

En klassisk julemiddag uden stress

Der kan ofte være meget run på på selve dagen, men det er ærgerligt, hvis den 24. skal gå hen og blive al for stresset. Der er heldigvis ting, som man kan gøre for at lave en klassisk julemiddag uden stress.

5-6 dage før juleaften: Når tiden nærmer sig, skal du ud og købe alle de ting, som du mangler til juleaften. Der er nogle ting, som godt kan købes før, men langt det meste skal være frisk. Lav hertil en god og udførlig indkøbsliste til din julemiddag, så du er sikker på at få det hele med hjem. Der er travlhed i butikkerne, så det er klart bedst at handle i yderpunkterne, da der så er mere ro.

3-4 dage før juleaften: Hvis du har en frossen and eller gås, skal den gerne tages ud af fryseren 3-4 dage før. Den skal optøes i køleskabet, så processen sker langsomt.

Den 23. december: Dagen før juleaften har de fleste fri, og det er en god dag at gå stille og roligt og forberede maden til dagen efter.

  • Lav risengrøden klar til risalamanden.
  • Smut mandlerne som du skal bruge til risalamanden. Husk ikke at hakke dem alle - der skal lige være én tilbage til at komme i risalamanden.
  • Hvis du skal lave brunede kartofler, kan du koge og pille de små kartofler, så de er klar.
  • Den lune rødkål kan gøres klar, så den bare kan varmes op kort inden maden.
  • Gør hytten klar og rengør gerne køkken og stue, som nok er der, hvor familien skal være samlet dagen efter.

På dagen for juleaften: Så er dagen kommet, og det er nu, at alt det sidste skal laves! De øverste ting på listen er de ting, som du kan lave først på dagen og de nederste er dem, du kan lave, når det bliver sen eftermiddag/aften.

  • Hvis du serverer en grønkåls- eller rødkålssalat, så kan du om morgenen stå og snitte de forskellige ingredienser til den. Så skal det hele blot vendes sammen sen eftermiddag.
  • Du kan skrælle kartofler og gøre dem klar i en gryde med vand.
  • Lav din risalamande færdig og sæt den på køl.
  • Dæk et fint julebord. Hvis du har børn kan de hjælpe ved at lave noget fint bordpynt eller bare hjælpe med at sætte deres præg på bordet.
  • Hvis du langtidssteger enten din and, gås eller flæskesteg skal de sættes over nu. Følg den enkelte opskrift for specifik tid.
Risalamande
  • Nu er tiden ved at være tæt på spisetid, og kartoflerne skal koges, så det passer med, at de er klar til servering.
  • Ta' de små kartofler som du kogte og pillede i går og lav dem til brunede kartofler. De skal laves stille og roligt, og kan godt stå og trække lidt, hvis de bliver færdige før tid. Sæt 30-45 minutter af til de brunede kartofler.
  • Lav gerne saucen i god tid - den kan sagtens stå lidt og så bare lunes op inden servering. Hvis den er blevet lidt tyk kan der kommes lidt mere fløde i inden servering.
  • Vend ingredienserne sammen til grønkåls- eller rødkålssalaten og kom det på et fad eller i en flot skål.
  • Få andesteg og flæskesteg lavet færdig og skær det ud.

Nu er det tid til at nyde den mad, som du har lavet. Husk at det kræver øvelse at lave en god julemiddag - alle ved bordet er bare glad for, at du har lavet den!

💭 Spørgsmål og svar om jul og julemad

Hvad består julemad af?

Det er lidt forskelligt, hvad julemad består af. Dog involverer det ofte en flæske- eller andesteg, nogle hvide kartofler, brunede kartofler, sovs og en sprød salat til. De fleste spiser også risalamande til dessert.

Hvad serverer man juleaften?

De fleste serverer en flæskesteg med sprøde svær, en andesteg, brunede kartofler, almindelig kogte kartofler, en brun sovs og noget rødkål.

Hvor meget mad juleaften?

Det kan være svært at regne ud, hvor meget mad man skal bruge juleaften. Inde på de forskellige juleopskrifter står der oftest, hvor mange den enkelte opskrift er beregnet til. Hovedreglen er, at man typisk beregner en 800 - 1000 gram mad pr. person. Børn spiser nok en smule mindre imens at sultne voksne lidt mere.

Hvilke traditioner hører julen til?

Mange familier har hver deres traditioner. Den største er nok, at mange danser om juletræet efter desserten, hvor man hygger videre og slår mave oven på det store måltid. Nogle vælger at gå i kirke om morgenen den 24. december. Derudover er trdistionen med en hel mandel i risalamanden og en mandelgave også en god tradition i mange familier.

Hvornår får man julegaver?

Langt de fleste deler julegaver ud, efter at middagen og desserten er spist. Dog ved jeg, at der er flere med små børn, der deler ud før maden, da børnene simpelthen er for trætte efter maden til at få ordentlig glæde af oplevelsen.

Er jul en dansk tradition?

Julen er ikke specifik en dansk tradition, men den stammer fra, at Jesus blev født juleaften, og det er hans fødsel, som man fejrer.

Hvad kan jeg bruge mine rester fra juleaften til?

Der er nok rigtig mange, der får lavet al for meget mad. Det må du endelig ikke smide ud! Jeg har lavet et samlet indlæg til, hvad du skal gøre med rester af julemaden.

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.